Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp

Hej brevkasse.

Jeg er en pige på 14 år og mine forældre er skilt og det har de været i 2-3 år.

Min barndom var svær forældre der skændtes hele tiden råben og skrigen og jeg græd og græd. Ville bare væk.

Nu når jeg er blevet 14 år har jeg mange tanker. Tænker på det hele tiden og får und i maven eller græder når jeg tænker på hvordan det var.

Der er en sang jeg hører og den minder mig om den dag. Anna David-kun hjertet der må slå.

Hilsen 14 årlige

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

For mange børn og unge er det rigtig svært, når deres forældre beslutter sig for, at de skal skilles. Også selvom forældrene har skændtes og råbt af hinanden.

Nogle børn har fortalt, hvordan stemningen derhjemme kunne skifte rigtig hurtigt. Og nogle af dem blev ret gode til hurtigt at mærke, hvordan stemningen var, når de kom ind ad døren derhjemme. De har også ladet være med at fortælle til forældrene, hvordan det påvirkede dem – forældrene havde jo nok at bekymre sig om i forvejen. Anna Davids sang handler blandt andet om, hvordan man går alene rundt med de svære følelser og udadtil lader som om, alt går fint. Måske kan du genkende dig selv i noget af det?

Det var helt forståeligt, at du valgte at holde det for dig selv. Sådan gør mange, der oplever noget af det samme. Men det er rigtig vigtigt, at du ikke længere går alene med det. Den bedste måde, du kan komme videre på, er at få snakket med nogle omkring dig om det, der fylder indeni. Det kan måske lyde svært og uoverkommeligt. Men du er faktisk allerede rigtig godt på vej. Du har valgt at skrive brevet her til brevkassen. Det er rigtig godt, for det er et vigtigt skridt hen mod at få hjælp til at få det bedre.

Måske har du en lærer eller en pædagog i klubben, du kunne forestille dig at fortælle lidt om, hvordan du har det og hvad du kæmper med? Når du fortæller om det, vil du opleve, at der er mange, der rigtig gerne vil høre på dig og hjælpe dig. Nu ved jeg ikke, hvor godt du snakker med dine forældre i dag, men måske kunne du også snakke lidt med dem om det, der skete dengang? Måske ved dine forældre slet ikke, hvordan det påvirkede dig og stadig påvirker dig?

Hvis det er noget, du i mange år har gået rundt og holdt for dig selv, kan det måske være svært bare at fortælle andre om det. Måske kunne du overveje at skrive et brev til dem? Eller måske starte med at vise dem dit brev her til brevkassen – evt. sammen med mit svar? I brevet har du i hvert fald været rigtig god til at sætte ord på, hvordan du har det. Og et brev kan nogle gange være en nemmere måde at komme i gang med at snakke om noget, der er svært.

Måske vil det også være en idé at snakke med andre børn og unge, hvis forældre også er skilt. Det kan man fx i en børnegruppe, måske er der en på din skole eller i kommunen? Jeg ved, at der er børnegrupper i Statsforvaltningen og du kan læse mere om dem her:  statsforvaltningen http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8481 

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke og håber, du kan bruge mine råd og ideer. Hvis du har brug for flere ideer eller bare har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat