Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 14 år,

 

Det er så stærkt af dig, at du har skrevet herind - det må have krævet meget mod og energi. Tak for dit brev! Jeg har gjort mit bedste for at skrive at svar til dig, som kan hjælpe dig lidt videre.

Det, du udsættes hjemme hos din mor, er slet ikke retfærdigt eller ok - det er ulovligt at slå børn. Jeg kan godt forstå, at du har en følelse af, at du snart ikke kan holde til det længere. Det lyder simpelthen så hårdt, når du fortæller om, hvordan din mor slår dig og råber af dig, og når du fortæller, at du ikke må være sammen med nogen efter skole. De reaktioner du mærker hos dig selv, er forståelige med det du udsættes for, også at du stirrer ud i luften, når hun har slået eller skreget dig ind i hovedet. Det kan være en måde at holde til det der sker. Måske har du også selv den fornemmelse, det virker det til i dit brev. 

Det lyder som om, at du hjælper til derhjemme, og at du faktisk måske også prøver at passe på din mor og gøre ting, så hverdagen bliver lettere for hende – og så hun måske ikke bliver så hurtigt sur. Er det mon rigtigt?

Det er helt tydeligt, at du faktisk godt ved, når du tænker længe over det, at det, der foregår derhjemme, ikke er OK, og at du også vil have lov til at være et barn. Det er nemlig lige præcis det, du skal have lov til og det har du ret til! Når man er på din alder, skulle det gerne være sådan, at ens forældre eller nogle andre voksne passer på en – ikke omvendt.

Derfor er det er vigtigt, at din mor får hjælp til at være mor for dig, uden at slå, sparke, råbe og nægter dig at se dine venner. Lige nu er det ikke rart at være barn hos hende, men det kan din mor få hjælp til. Et af de steder som kan hjælpe, er kommunen. De har en børne,unge og familieafdeling som arbejder med, at der er trivsel og rart at været i sin familie. Men, det kræver at man ringer til sin kommune og beder om hjælp, snakker med sin lærer om det eller man kan bruge kommunens anonyme rådgivning for børn, unge og familier.

Når man får hjælp af kommunen, så gør kommunen ofte det, at den finder ud af, hvad I har brug for i familien, for at det blive godt hjemme hos jer. Det kan være, at en familierådgiver kommer hjem til jer og snakker med jer sammen og hver for sig. Det kan også være, at din mor får hjælp i kommunens familiecenter. Kommune fjerner ikke bare børn, de vil allerhelst hjælpe så man får det godt i familien.  

Du fortæller, at du ikke vil have, at nogen skal fjerne din mor, og at du ikke tror, at hun nogensinde vil tilgive dig. Men jeg tænker netop, at din mor faktisk har brug for, at der er nogen, der hjælper hende. Kommunen arbejder nemlig på at finde ud af, hvordan familien kan hjælpes, så alle i familien kan få det bedre. Hvad mon du tænker om det, vil det gøre det nemmere for dig at snakke med en voksen, måske en lærer eller en anden, du kan snakke med eller skrive det til. 

Det vigtigste er, at du får hjælp. Du står bestemt ikke alene – der er desværre mange, der oplever noget, der ligner det, du oplever med din mor. Mange har også den frygt, som du fortæller om, når du skriver, at du ikke tror, at din mor vil tilgive dig. Men jeg tror, at din mor ret hurtigt vil kunne se, at hun jo faktisk har brug for hjælp, men at hun måske ikke selv kan finde ud af at bede om den. Jeg ved, at hos www.dialogmodvold.dk kan man gratis få hjælp til at stoppe med at bruge vold. Her er der mulighed for, at din mor får hjælp og du kan også få hjælp til at snakke om det, du har været igennem - det er gratis. Jeg ved, at de har hjulpet mange forældre og deres børn. Man kan også ringe til dem og være anonym 35301717, mandag, onsdag og torsdag kl. 9:00 – 15:30, Tirsdag kl. 9:00 – 17:00, Fredag kl. 9:00 – 13.30. Det håber jeg, du vil kigge på.

Mon du før har prøvet at tale med nogen om, hvordan det går derhjemme? Måske var det dem, der fortalte, at de havde pligt til at tale med kommunen? Hvis du talte med en voksen, som er tæt på dig, kunne du måske have mod på at tage fat i den samme voksne igen og fortælle lidt mere? Måske har du en far, som også kan hjælpe dig? 

Måske kan du vise dit brev og mit svar til en voksen? På den måde kan han/hun hurtigt læse, hvad det hele drejer sig om, og så kan I snakke sammen ud fra det, der står i brevet. 

Du er også meget velkommen til at ringe, smse på 116111 eller logge på Chatten. Vi vil nemlig meget gerne hjælpe dig – for eksempel med at finde ud af, hvem du vil kunne tale med og hvordan.

Nogle problemer er for store til, at man kan løse dem alene, og derfor er det så vigtigt, at man får hjælp. Jeg kan godt forstå, at du går rundt og føler dig meget ked af det – og at du måske føler, at du slet ikke længere har “kontakt” til dine følelser og dig selv. Men det første skridt er, at der er nogen, der ved, at du har brug for hjælp.

 

Jeg håber, at du kan finde styrken og tillide frem, og snakke med en voksen, vise ham/hende brevet - så I kan få hjælp derhjemme.

 

De aller kærligste tanker og hilsner

BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat