Kære jer,
Når man først har fået dén tanke, at ens ene forælder måske holder noget hemmeligt, kan det være rigtig svært at slippe tanken igen. Måske virker det ovenikøbet som om, at man pludselig hele tiden kan se, hvordan vedkommende konstant prøver at skjule noget. Nogle gange kan der selvfølgelig godt være noget om det – og andre gange tror man måske helt forkert.
Det lyder som om, at jeres forældre har det godt sammen – og at alt virker, som det plejer. Men det er ikke rart for jer, at I går og bekymrer jer om, hvad jeres far laver, for som I skriver, er I måske bange for, at jeres forældre går fra hinanden.
Jeg tænker, at der kan være mange grunde til, at jeres far kan virke som om, han skjuler noget. Nogle gange skriver man beskeder, man ikke lige er interesseret i, andre skal se. Det kan f.eks. være fordi, man skriver en besked til en ven om noget personligt, man har snakket med vedkommende om. Måske er dét, vennen skriver, hemmeligt for andre – eller måske skriver man noget, som er for sjov, men som for andre måske vil virke stødende eller mærkeligt. Der kan være mange grunde til, at man sommetider har brug for at holde nogle ting for sig selv.
Jeres mor er garanteret lige så opmærksom som jer, og hvis jeres far skulle holde noget hemmeligt, som ikke var OK for hende, ville hun måske allerede have opdaget det. Måske kan I finde lidt ro i dét? At så længe de begge to virker glade, er alt sikkert, som det skal være. Hvis der så engang alligevel skulle vise sig at have været noget, er det ikke jeres skyld eller ansvar – heller ikke selvom I havde opsnappet noget. Det vil altid være en sag mellem jeres forældre.
Ville I kunne slappe lidt mere af med det i baghovedet? Hvis det bliver ved med at fylde meget hos jer, kunne I så have mod på at tale med jeres far om det? Evt. en dag, hvor I har ham alene. Så kan I måske fortælle, at I synes, det virker som om, han holder noget hemmeligt, og at I bekymrer jer meget om det og er bange for, at han og jeres mor går fra hinanden.
Selvom det dér med at kigge i hans telefon er enormt fristende, vil det ikke være en god idé. Telefonen er en del af jeres fars privatliv, og der sker nogle gange dét, at man synes, man ser eller læser noget, som man så tænker betyder dét og dét, men så viser det sig måske, at sammenhængen var en helt andet – så man helt har misforstået situationen.
Derfor vil mit bedste råd være, at I ikke kigger i jeres fars telefon, men i første omgang prøver at finde ro i, at jeres mor sikkert ville have opdaget, hvis der foregik noget, hun ikke var OK med. Og hvis der gør, så er det ikke jeres skyld eller ansvar.
Men jeg kan godt forstå, at det til at starte med har sat nogle tanker i gang hos jer.
Hvis I har brug for at tale mere om det, er I meget velkommen til at SMS’e eller ringe til os på nummer 116 111 eller skrive til os på Chatten.
De bedste hilsner
BørneTelefonen
