Kære pige på 12 år.
Tak for dit meget ærlige brev. Du fortæller rigtig godt, hvordan det er at være dig lige nu. Det kan ikke være sjovt, at det altid er dig, der får skæld ud. Selv om det er din søsster, der driller.
Det er rigtig hårdt at gå rundt og være vred og ked af det, som du er. Man kan komme til at føle sig helt ensom, når ens forældre slet ikke ligger mærke til, hvordan man har det.
Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.
Det er godt at læse, at du ikke vil finde dig i at have det sådan. At sige det til andre er et stort skridt på vejen til at få det bedre.
Det er nemt at komme til at føle, at mindre søskende altid får deres vilje, og alt hvad de peger på. Jeg kan se på dit brev, at du kender den følelse – du var næsten ved at gå ud foran en bil, fordi det var så slemt!
Det er helt almindeligt at føle sådan. Du har jo været alene med dine forældre inden lillesøster kom til verden. Pludselig skal du være den store og finde dig i mange ting.
Gad vide om dine forældre ved, hvordan du har det? Om de ved, at du slet ikke har løst til at bo derhjemme mere, og at det er så slemt, at du hellere vil bo på et børnehjem. Har du mon fortalt dem det?
Jeg tænker, at du skulle prøve at snakke med en af dem. Hvis du allerede har gjort det, tænker jeg det vil være en god ide at gøre det igen. For det virker som om, at din mor og far endnu ikke helt har forstået, hvordan du har det.
Kunne du mon spørge din mor om I kunne gå en tur alene, da du har noget du gerne vil tale med hende om? Du kunne fortælle hende, hvordan du har det. At du tit føler du får skæld ud. Også selv om det ikke er dig, der har gjort noget forkert.
Jeg tænker på, om du mon også kunne foreslå dine mor eller far at lave ting sammen med dig, hvor din lillesøster ikke er med? så du får tid alene med dem. Så du får tid at snakke med dem og mærke, at de stadig er dine forældre, og at de elsker dig.
Det kan være en tur i biografen, en hyggelig gåtur eller en cafe-tur, hvor I har noget alenetid. Du kunne måske skifte lidt mellem far og mor.
Jeg tænker det kunne være godt med nogle faste aftaler. Hver tirsdag eller, hvordan det nu kan passe. Ville du turde foreslå dem det?
Måske syntes du det er en stor mundfuld at tale med dine forældre om de her ting. Hvis det er sådan du tænker, kan jeg godt forstå det.
Hvis du tænker det, kunne du måske vise dem dit brev og svaret her, så vil de måske bedre forstå, hvor meget det betyder for dig.
Jeg er sikker på at de vil blive stolte over, at du søger hjælp.
Du er også velkommen til at ringe, chatte eller sms’e på 111 116.
Vi har også ForældreTelefonen som dine forældre kan ringe til, hvis de har brug for hjælp til, hvordan de kan hjælpe dig. De kan ring til os på 35 55 55 57.
Jeg håber virkelig, du kan bruge mit svar.
Kærlig hilsen
Børnetelefonen
