Kære pige på 13 år
Det er ikke i orden, at dine forældre vender dig ryggen. Det kan jeg godt forstå, at du er rigtig ked af og føler dig svigtet over.
Uanset om dine forældre havde forventet noget andet til din seksuelle debut, så kan det jo ikke gøres om.
Det er nu engang meget forskelligt, hvornår man føler sig parat til at have sex første gang. Nogle har det tidligt, mens andre er fyldt 18-20 år eller mere, når de har sex første gang.
Men især fordi du er så ung, er det rigtig vigtigt, at du kan tale med dine forældre om det, så de kan hjælpe dig med at passe på dig selv.
Det lyder måske lidt fjollet, men måske føler dine forældre – især din far, at du har svigtet ham/dem.
Måske føler din far sig en smule jaloux over, at hans lille pige, som, jeg forestiller mig, at han elsker rigtig højt, har valgt at læne sig mere op ad en ung dreng end op ad ham.
Det kan være kommet rigtig meget bag på din far, at du var der i dit liv. Og det har han så svært ved at håndtere, at han kommer til at afvise dig.
Jeg tror simpelthen ikke, at han ved, hvad han skal stille op med sin faderrolle for tiden. Og det skal han måske have lidt tid til at finde ud af. Men imens han bruger tid på at finde ud af dét, er du ked af det og føler dig svigtet, og sådan skal det ikke være.
Hvis du ikke kan tale med dine forældre om det, så synes jeg, at du skal skrive et brev til dem – eller måske bare til din far, hvis det mest er ham, du føler dig svigtet af. Her skal du fortælle, hvad han og din mor betyder for dig, og hvordan du har det med at føle dig afvist og svigtet.
Nogle gange skal forældre have tingene virkeligt tydeligt at vide; “man skal skære det ud i pap”, så de virkelig forstår, hvordan det påvirker deres børn, når de gør eller siger bestemte ting, eller når de ikke er der for dem, når de har brug for det.
Jeg synes ikke, at du skal “skælde dem ud” i brevet. Jeg synes mere, at du skal fortælle om dine egne følelser og det du savner fra dem.
Hvad siger du til den idé?
Du er i hvert fald nødt til at få talt med dem, for det går jo ikke, at I er gledet væk fra hinanden. Og det lyder som om, at I plejer at have et tæt forhold, hvor I kan tale om alt, så fortæl dem, at det vil du rigtig gerne fortsætte med at have, for det betyder meget for dig. Der er jo rigtig mange ting, man er usikker på, når man er ung. Og der er vigtigt, at man har nogle forældre, der støtter én og lytter til én.
Især også når du har haft det svært med venskaber og skole. Dine forældre plejer at være din solide støtte, og det skal de blive ved med at være, så længe du har brug for det.
Fortæl dem, at du har brug for dem, og at du savner dem. Det kan man nemlig sagtens gøre, selvom man bor i det samme hus.
Man behøver ikke at være langt væk fra hinanden for at savne hinanden. Man kan savne de ting, man plejer at lave sammen, eller den stemning, der plejer at være.
Jeg håber, at du og dine forældre får løst den svære situation.
Har du brug for at tale med en rådgiver, er du mere end velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis, og du er anonym.
Du kan også benytte sms eller chat. Vi vil i hvert fald meget gerne både lytte og hjælpe dig med råd, vejledning og forståelse.
Dine forældre kan jo også ringe til vores ForældreTelefon på 35 55 55 57 og få en snak om det med en voksen rådgiver – det kunne også være en hjælp dem?
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
