Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hej jeg er 13 år og har problemer med min familie

Hej

jeg ser ikke min mor og min lillesøster er blevet tvangs flyttet fra min mor fordi hun drikker og tager hash, men det er ikke det det handler om

det jeg har af problemer er at jeg bor hos min far, og er rigtig bange for at min mor dør, fordi hun ryger og ryger hash og drikker meget alkohol og jeg er bange for at jeg ikke når at blive venner med hende før hun måske dør, og min bedstefar har en sygdom som gør at han springer ud fra taget og andre høje ting og han kan ikke gå, jeg er bange for at de dør men jeg tør ikke se dem

hvad skal jeg gøre jeg har ik set nogen af dem i 3 år fordi min mor lavede vold på mig

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Tusind tak for dit brev! Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært. På den ene side har din mor haft svært ved at være en god mor. På den anden side så er hun din mor. Derfor betyder hun også noget for dig.

Jeg er glad for at høre, at du og din søster nu bor andre steder. Det lyder nemlig til, at din mor har det svært. Derfor har hun ikke rigtig haft overskud til at passe på dig eller din søster. Du fortæller, at du bor hos din far nu. Betyder det mon, at du har et godt forhold til din far?

Kan du måske snakke med din far omkring de her ting? Din far kender både dig og din mor. Derfor kan han måske hjælpe med, hvad der er det bedste at gøre. Det kan f.eks. være, at din far kan fortælle dig noget mere om din mor, eller at han kan være med til at besøge din mor? Hvis du altså kan mærke, at det er det, du har lyst til.

Det er vigtigt, du tænker på, hvad du vil. Du skal hverken tænke på din mor, din morfar eller din far. De er de voksne, og du er barnet. Derfor vil jeg gerne have dig til at tænke over, hvad der er bedst for dig. Det kan være svært at vide, og derfor kan det måske være en god idé at søge hjælp hos voksne.

Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl! Men jeg synes, du har gjort dig nogle rigtig gode overvejelser. Du er allerede begyndt at overveje, hvordan du ville have det, hvis din mor eller morfar døde. Det kan være hårde tanker, men nogle gange kan det hjælpe os til at mærke, hvad der betyder mest.

Hvis nu din mor eller morfar døde. Tror du så, at du ville fortryde, at du ikke havde fået snakket med dem? Hvis du gerne vil snakke med din mor eller morfar. Hvad håber du så på at få ud af jeres snak?

Det kan være en god idé at overveje, hvad du gerne vil have ud af at mødes med din mor/morfar. Er der mon nogle ting, du har brug for at sige til din mor? Det kan jo f.eks. også være, at du kan sige dem i et brev til hende? Hvordan ville du mon have det med det?

Ved at skrive et brev, kan du få sagt nogle ting. Men samtidig undgår du måske at blive skuffet? Hvis du mødes med din mor, kan det jo være, at hun skuffer dig. Det kan være, at hun ikke reagerer på den måde, som du ønsker. Omvendt kan det også være, at hun reagerer lige præcis, som du ønsker. Det er ikke til at vide, og derfor er det vigtigt, at du får tænkt det igennem inden!

Jeg kan høre, at du er en meget reflekteret pige. Jeg er derfor sikker på, at du finder frem til det, som er bedst for dig. Husk at der hverken er noget rigtigt eller forkert. Du skal gøre det, som føles rigtigt for dig.

Held og lykke med det!

Kærlig hilsen fra

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat