Kære pige på 12 år.
Tak for dit brev. Det lyder bestemt ikke rart, når din mor er sur på dig og I skændes. Samtidig forstår jeg også på det du skriver, at dit hjerte er blevet knust af en dreng, og at du oplever at blive kaldt grimme ting. Det er alle ubehagelige ting, som jeg godt kan forstå, du gerne vil have hjælp til at få ændret.
Når man bliver kritiseret rigtigt meget, kan man godt komme til at føle, at man ikke er god nok. Man kan begynde at tvivle på sig selv.
Derfor er det vigtigt, at du får talt med nogen, så det kan stoppe! Og jeg vil gerne tale lidt med dig om, hvordan du kan gøre det.
Jeg kan ikke helt gennemskue om det er din mor, der kalder dig de her ting eller nogle fra fx skolen.
Afhængigt af hvem det, er der nemlig forskellige ting, jeg vil råde dig til at gøre.
Skulle det være din mor der kalder dig de her ting, så vil der være tale om psykisk vold og det er ulovligt. Hvis det er sådan det hænger sammen, så har andre voksne omkring dig pligt til at træde til og hjælpe dig, for din mor har i dette tilfælde brug for hjælp til at bryde det mønster. For du har ret til at være tryg derhjemme.
Måske har din mor brug for noget hjælp til at være en bedre mor for dig lige nu? Eller hjælp til at vide, hvordan hun kan støtte dig, hvis det er I skolen du bliver kaldt grimme ting?
Det er altid en mulighed at tage en snak med kommunen for at høre dem, om de har mulighed for at hjælpe. De har nemlig tit flere forskellige tilbud til at hjælpe familier, der går skævt af hinanden eller hvor en forælder har problemer med sin opførsel. Det kan fx være familierådgivning, samtaler med din mor osv. Kommunen vil vurdere, hvad du og din mor har mest brug for. Du finder information om anonym rådgivning der hvor du bor ved at klikke her.
I sådan en situation vil det også være rigtig godt for dig at have en bisidder. Det kan du læse mere om her: https://bornetelefonen.dk/bisidder-boernetelefonen/
Selv hvis det ikke er din mor, der kalder dig grimme ting, så kan jeg stadig godt forstå, at det er svært at I skændes så tit.
Nogle gange når forældre bliver presset og ikke ved, hvad de skal gøre og sige, så glemmer de at være de voksne. Og det lyder til, at det er det, din mor gør, når hun ikke får respekteret, at du også har ret til lidt privatliv.
Du skriver i dit brev, at mor ikke gider snakke med dig. Jeg tror alligevel, det kunne være rigtigt godt, hvis du på en eller anden måde kunne få fortalt hende, hvordan du har det, og hvorfor du spærrede døren den dag. Måske i en af de perioder, hvor hun ikke er sur på dig. Måske ved din mor slet ikke, hvorfor det er vigtigt for dig med noget privatliv?
Jeg ved godt, at tanken om at skulle tage hul på sådan en samtale kan være svær. Men som jeg læser det, så tror jeg faktisk I begge to har et ønske om gerne at ville tale med hinanden og ikke skændes. Men måske I bare har behov for det på forskellige tidspunkter, og derfor går det galt. Kan du mon genkende det?
Hvordan ville det være for dig, at du afleverer dit brev her til brevkassen til din mor – evt. sammen med svaret. I brevet sætter du nemlig på en rigtig god måde ord på dine tanker og følelser. Et brev har den fordel, at din mor kan læse brevet, når hun er alene. Og i stedet for at blive sur med det samme, kan din mor nå at overveje, hvordan hun kan reagere på en bedre måde.
Nederst i brevet kan du så måske skrive, at du meget gerne vil snakke med hende, så I kan få det bedre sammen derhjemme?
Hun vil måske også spørge ind til det med det knuste hjerte og hvem der kalder dig grimme ting. Så det skal du selvfølgelig have mod til at tale med hende om, hvis du viser hende brevet.
Hvis det lyder for svært for dig, har du måske en lærer på din skole, som du har tillid til? Det er vigtigt at din lærer også ved, at du går og har det lidt svært for tiden – især hvis det er oppe i skolen, at du bliver kaldt grimme ting. Så er det nemlig lærerens ansvar at du trives! Du kan vise dit brev og svaret og fortælle, at du har brug for hjælp til at få snakket med din mor.
Når nogen kalder dig grimme ting, så handler det faktisk ikke om, at du er forkert, grim eller noget andet. Så handler det om, at der er noget i jeres klassefællesskab som er i stykker. Noget som ikke fungerer, og som derfor giver dem der mobber et behov for at pege fingre. Det er meget usundt for alle der er i det, men især for dig. Derfor skal alle skoler også have en mobbepolitik. Det betyder også, at hvis læreren kender til mobningen og ikke gør noget, eller at det der gøres ikke virker – så kan du faktisk klage.
Derfor er det rigtig godt at få talt med både din lærer og din mor om problemet, hvis det altså er i skolen det sker.
Til allersidst vil jeg bare vise dig vores side om kærestesorger: Kærestesorger. og Mobning.
Her er også meget konkrete råd og tips, du måske kan bruge.
Jeg håber, du holder fast i dit mod og tager det næste skridt mod hjælp til at få stoppet skænderier og mobning. Hvis det hele er for meget, kan du også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
De bedste hilsner BørneTelefonen
