Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hej brevkasse

Jeg er en pige på X år. Jeg har et stort hus osv. men det er ret gammeldags, synes jeg selv.

Vi har mange gammeldags ting som gamle møbler og gamle reoler osv, og også virkelig mange fine ting der står “til pynt” over det hele. Jeg synes det er virkelig pinligt at have nogen med hjem fordi at de andres huse er ny moderne.

Jeg har en kæreste og han vil gerne hjem til mig. Og jeg vil også gerne have ham med hjem, problemet er bare at jeg er alt for pinlig over hvad han ville sige.

Jeg ved at han er en sød dreng der ikke ville sige noget om det.

Men jeg føler stadig at han måske vil tænke noget dårligt om mig, fordi mit hjem er sådn gammeldags. Jeg vil gerne have hjælp om hvad jeg skal gøre. (Vil gerne have det er anonymt)

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 14 år

Tak for dit brev –  du er altid anonym i brevkassen.

Jeg forstår godt at du kan være usikker på at invitere din kæreste med hjem, når han endnu ikke ved hvordan du bor. Du er jo rigtig glad for ham, og ønsker bare at han også får et godt indtryk af jeres hjem. Det forstår jeg godt.

Jeg tror på, at når han ønsker at besøge dig derhjemme, så er det måske fordi han ønsker at lære DIG endnu bedre at kende? Så selvom dit hjem ser lidt anderledes ud, så tænker han måske slet ikke så meget over det som du tror? Hvordan ville det være for dig, hvis det var omvendt? Tror du at det ville have indflydelse på dine følelser for ham, hvis hans hjem var anderledes, end du havde forestillet dig?

Det lyder til at I er glade for hinanden og at han er en sød dreng. Mon I også er gode til at snakke sammen ?

For jeg tænker, at du måske ville være mindre i tvivl, hvis I fik snakket sammen, INDEN han besøgte dig? Hvis nu du fik fortalt ham om hvordan du har det med at han skal se dit hjem? Altså at du er usikker på, hvad han vil tænke, fordi du selv synes, at det er anderledes? Et andet forslag er, at du tager nogle billeder, og viser ham nogle billeder derhjemmefra?

Jeg tænker ikke, at han nødvendigvis skal synes om det-  eller ej.  Men mere at det kan være rart at både du og han er forberedt på det. For hvis han kender dine tanker og følelser, så kan han måske også være mere ærlig overfor dig?  Jeg tror, at det kan være med til at du vil føle dig mere rolig og afslappet når han er på besøg?

Hvis du i stedet fortsætter med at holde ham hen, så han ikke kommer hjem til dig. Så kan det måske være med til at han bliver i tvivl og misforstår årsagen til, at I ikke kan mødes hjemme ved dig? Mon du har haft sådanne tanker?

Men jeg tror på, at han er forelsket i DIG og det er han blevet inden han ved, hvordan du bor.

HUSK at sige det til dig selv, hvis  du er i tvivl om, at det er det rigtige at invitere ham med hjem.

Jeg håber meget at du finder modet til at være ærlig overfor din kæreste, så det føles mindre pinligt at skulle have ham med hjemme. Måske han faktisk synes at du bor helt ok? Måske tænker han slet ikke så meget over det som du forestiller dig?

Men du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os igen – også på 116111 – hvor du også vil være anonym.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat