Brev

hej

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Du er bestemt ikke den eneste, der synes, det kan være rigtig hårdt at flytte. Det er især hårdt, når man endelig har fundet et sted, hvor man føler sig godt tilpas med venner og veninder. Så jeg kan godt følge dig i, at det er blevet for meget, også når din mor også har lovet at blive boende. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at din mor ved og forstår, at det faktisk er noget, der fylder rigtig meget hos dig. At du helst vil blive boende, og at tankerne om at flytte igen gør dig ked af det.

Du skriver i brevet, at du vil ”presse” din mor, og det er måske ikke den smarteste ide. I stedet synes jeg, at du skal forsøge at forklare din mor, hvordan du har det. Der er jo mange gode grunde til, at du gerne vil have, at I bliver boende. Hvis det er lidt svært at få sagt til din mor uden at blive sur, kan du måske overveje at skrive et brev til hende?

I brevet kan du fortælle, hvordan du har oplevet jeres mange flytninger og fortælle din mor, at du lige nu har det rigtig godt. Selvom din mor selvfølgelig også skal være glad, er det faktisk din trivsel og omsorgen for dig, der er allervigtigst. Din mors vigtigste opgave er at sørge for, at du har det godt. Derfor kan det være, at et brev ville få din mor til at overveje, hvad endnu en flytning kan betyde for dig. Det er i hvert fald et forsøg værd.

Jeg tænker også på, om du mon har en voksen, der måske kan hjælpe dig med at tale med din mor, fx et familiemedlem, en ven af familien eller måske en af dine lærere? Indimellem kan vi mennesker være så forelsket, at vi glemmer at tænke fornuftigt, og i de tilfælde er det vigtigt, at vores omgangskreds hjælper os med at tænke klart. Og 14 flytninger er rigtig mange gange for et barn, og hver gang betyder det farvel til nogen og hej til nogle nye mennesker. Det kræver rigtig meget at finde venner, få ro på i en ny klasse og få det godt det nye sted. Derfor kan man også få det sådan, at man måske slet ikke tør at få nye venner, når man nok skal videre efter kort tid. Jeg tænker, at din mor har brug for en “voksen-snak” for at forstå, hvad endnu en flytning kan komme til at betyde for dig. Det kan du i hvert fald overveje.

En mulighed kunne også være, at du får en bisidder (en socialrådgiver) fra BørneTelefonen til at hjælpe dig med at få talt med kommunen om, hvordan du har det med at skulle flytte igen. Og fx få fortalt at du gerne vil blive boende, men også er klar til at flytte over til en veninde, hvis de bliver nødvendigt.  En bisidder kender til børn og unges rettigheder, og kan kan hjælpe med at de bliver overholdt. En bisidder er din bisidder, og snakker med dig og går med dig til møder fx med kommunen. Hvis du tænker det er noget for dig, så kan du læse mere her: https://bornetelefonen.dk/bisidder-boernetelefonen/

Jeg håber, du har fået nogle ideer til, hvad du kan prøve. Hvis du har brug for det, kan du altid kontakte BørneTelefonen igen på 116111. Her kan vi også snakke mere om tingene, hvis der er noget du har brug for det. Jeg håber – som en start – at du og din mor kan få en god snak om jeres fremtid.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat