Kære pige på 10 år.
Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at flytte igen. Selv om det var svært for dig, første gang du flyttede og du mistede din kæreste, har du alligevel fået gode venner, der hvor du bor nu. Det er godt gjort af dig.
Og nu ser det ud til, at I skal afsted igen, og du har så lidt lyst til det, at du tænker på at flygte.
Jeg tænker, at du nok både er vred og ked af det, og at du føler, at du ingen indflydelse har på din mors beslutning. Så jeg kan godt forstå, at du kan få tanker om at flygte, men jeg tror ikke, det er en god idé. Hvis du gør det, vil du måske blive efterlyst af politiet, kommunen vil blive blandet ind i det, og du vil nok alligevel til sidst komme hjem til din mor.
Mon din mor ved, hvor meget det betyder for dig at beholde dine venner? Mon hun ved, at det betyder så meget, at du overvejer at flygte?
Måske skulle du vise hende dit brev, så hun kan se, hvor meget dine venner betyder for dig, og hvor svært det er at tænke på at skulle flytte langt væk.
Og måske kunne der være mulighed for, at I ikke flytter længere væk, end at du kan beholde dine venner..?
Jeg tænker også, at det kunne være godt for dig, hvis du havde nogen at snakke med udover din mor. Har du en bedsteforældre, du er knyttet til eller en anden i din familie, du kan betro dig til?
Sommetider kan det hjælpe at snakke med nogle andre om de tanker, man har, og sommetider kan man i fællesskab finde andre udveje.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
