Brev

hej

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Tak for dit brev. Du lyder som en sød og fornuftig pige med drømme om en god og selvstændig fremtid. Det er dejligt at læse, at du er så målrettet. Det er en stor styrke. Jeg håber, at du opnår dine mål.

Jeg vil gerne begynde svaret her med at slå fast, at det ikke er almindeligt at leve i en familie, hvor det er manden, der styrer alt. 

Som du skriver, var det oftere sådan før i tiden. Men det betyder ikke at det nogensinde har været i orden at slå eller opføre sig grimt over for hinanden. Du har derfor mærket rigtigt, når du har tænkt, at det ikke er normalt hjemme hos jer. Godt at du derfor søger hjælp.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at hele din familie har brug for hjælp. Det lyder som om, at både din mor og bedsteforældre ved, at din far har et misbrug, der påvirker jer alle sammen. Desværre har de ikke gjort noget ved det. Og det er ikke ok.

Alle børn har nemlig ret til at være trygge derhjemme. Måske tænker du, at din fars vrede mest går ud over din mor. Men selvom han måske ikke kaster ting eller siger grimme ting til dig, så skal du vide, at det er lige så slemt at være vidne til vold, som det er selv at blive slået. Derfor er det meget vigtigt, at der sker nogle forandringer hjemme hos dig.

Du skriver at din ældste søster har trukket sig fra familien. Jeg tror, det skyldes, at hun ikke kan holde det derhjemme ud. Og derfor reagerer hun med at blive væk og være vred. Desværre er det derfor blevet svært for dig at tale med hende. Det må være hårdt for dig ikke længere at kunne læne dig op ad hende. 

Er der mon nogle andre uden for din familie, der kender til jeres familiesituation? Jeg ved, at det kan være svært, men jeg vil alligevel opfordre dig til at tale med en lærer, en pædagog, en vens mor eller en anden voksen. Du skal nemlig have hjælp. Og din familie skal have hjælp. Første skridt er at fortælle det til en voksen. 

 

Her på BørneTelefonen kan vi hjælpe dig med en bisidder. Det er en voksne, der ved meget om, hvordan børn, der har det lige som dig, kan få hjælp fra sin kommune. Jeg tror, det kunne være en god hjælp for dig. Du kan læse mere om det her: https://bornetelefonen.dk/bisidder

Jeg vil også anbefale dig at gå ind på denne hjemmeside: http://dedrikkerderhjemme.kk.dk/

Det er en hjemmeside for unge, som har en forælder, der drikker. Her kan du læse mere om at leve i en familie med alkohol. Du kan også skrive sammen med andre unge, der har det lige som dig. 

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, du snart får bedt om hjælp hos en voksen omkring dig eller hos vores bisiddere. 

Kærlig hilsen

Børnetelefon

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat