Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har været dum

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du føler, at du står i en svær situation. Fordi både skyld og skam, er nogle af de sværeste følelser. Og nu er du også nervøs for, om du skal til udlandet.

Det var selvfølgelig ikke så smart af dig, at tage din brors bil. Men vi kommer alle sammen til, at gøre noget dumt igennem livet. Og det har du prøvet nu… At køre i bil, når man ikke har kørekort, er både ulovligt og meget farligt. Og det tror jeg også, at du ved.

Jeg tænker på, hvordan du mon fik den idé? Hvad var det, der var så vigtigt for dig, da du tog hans bil? 

Jeg spørger dig, fordi når unge gør sådan noget, kan det nogle gange hænge sammen med, at de ikke har det så godt. Det er selvfølgelig ikke nogen undskyldning, men det kan være en forklaring på hvorfor du gjorde det. Jeg tror måske, at det kunne være en hjælp, at få snakket med nogen om, hvordan du har det og hvorfor der skete det, som skete.

Jeg ved ikke, hvor meget du har snakket med dine forældre om, hvorfor du gjorde det. Måske er det lidt svært lige nu, fordi de er vrede og skuffede. Men når deres vrede og skuffelse har lagt sig lidt, så synes jeg, du skal prøve at snakke med dem om dit liv og om, hvordan du ellers har det generelt.

Det lyder som om, at det gør dig meget utryg, at dine forældre har talt om, at sende dig til udlandet. Måske kan I sammen finde ud af, om der er en anden løsning? 

Det kan være, at I skal tale med nogle professionelle voksne om, hvordan I bedst får hjælp og støtte. Det kan være en mulighed, at I sammen taler med nogen på skolen, om det der er sket? Eller måske en voksen i kommunen, der ved hvordan man kan få hjælp til børn, unge og familie? 

Du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at tale mere om det, eller tale om, hvordan det har været at tale mere med dine forældre. Der er altid en sød rådgiver, der gerne vil snakke med dig.

Husk; Du er nu en erfaring rigere og ved, hvor meget det kan påvirke både dig og din familie, når du tager sådan en beslutning. Vi bliver hele tiden klogere på grund af vores fejl, og det er jeg også helt sikker på, at du er blevet.

De bedste ønsker 

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat