Kære 13-årige pige
Når en far eller mor får en depression, oplever børn det næsten som om, deres forælder rejser bort. Pludselig er man overladt til sig selv. Jeg gætter på, at du i hverdagen har vænnet dig til at klare rigtig mange praktiske ting selv – men samtidig har du i 2 år manglet trygheden i, at mor passer på dig, hvis du har behov for det, og elsker dig præcis som da du var en lille pige.
Jeg kan mærke på dit brev, hvor meget du holder af din mor, og hvor meget du har brug for at mærke, at hun også holder af dig. Du er moden nok til at forstå, at du ikke kan kræve det samme af hende som da hun var frisk, men det er smertefuldt, uanset hvad du forstår med din fornuft. Du føler, at hun giver din lillebror noget, som hun ikke giver dig. Opmærksomhed og tid.
Hun tænker måske, at så længe du ikke kommer til hende og kræver hendes tid og opmærksomhed, så er det måske fordi du er vred på hende? - eller er blevet så voksen, at du ikke har behov for det? Kan du forestille dig, at hun måske tænker sådan?
Jeg synes du skal fortælle hende, at du savner at I to snakker lidt sammen, og at du gerne vil have, at hun hver dag bruger 5 minutter på dig alene.
Du kan evt. prøve at foreslå, at hun lige sidder på din sengekant om aftenen inden du skal sove. Det er et følsomt tidspunkt for dig, og jeg tror det vil hjælpe at du lige kan mærke og se din mor. I behøver ikke snakke om alvorlige ting – eller I behøver slet ikke tale.
Hvis du synes det ville hjælpe, kunne du vise hende mit svar her, og begynde med det.
Jeg mener også, at det ville være godt, hvis du fik noget hjælp udefra. Jeg tror det vil være godt for dig at kunne snakke med en psykolog, som ved noget om, hvordan man kan håndtere at være i familie med én der er syg i lang tid. Din læge vil kunne hjælpe dig med at finde en psykolog, så måske kunne det være en ide at tage hen og tale med din læge om, hvordan du har det. Det vil nok være rart, hvis din mor eller en anden voksen kunne følges med dig til lægen. Hvis din mor ikke har kræfter til det, kender du så en voksen du ville kunne fortælle om dine problemer til? En sød lærer, en pædagog fra din klub (hvis du går i klub) eller en person fra din familie som du har tillid til.
Det er IKKE forkert at fortælle til nogen udenfor din familie, at du har problemer. Hvis du turde sige lidt om, hvordan du har det til dine veninder, vil du måske føle dig mere velkommen i skolen, fordi du ved, at de kender dig. Det vil hjælpe dem til at kunne forstå, hvem du er. Hvad tænker du om det?
Du må meget gerne ringe til os på 116 111 og få mere hjælp og støtte.
Din mor kan kontakte os på Forældretelefonen (på 35 55 55 57), hvis hun savner at tale med en anden voksen og få rådgivning.
Jeg håber, at I finder ud af en måde at være mor og datter på igen.
