Har jeg selvmordstanker?
Hej
Jeg er en pige på 17 år der lige er startet i 1. G på gymnasiet. Der er lidt gået over et halvt år siden min mor og far blev skilt, men jeg føler stadig at det hele rent ud sagt er noget lort. Jeg har det egentlig ok på mit gymnasie med 2 veninder, men herhjemme har jeg det ikke specielt godt. Jeg bor sammen med min mor og min lillebror. Vi er skændes nærmest hele tiden, altså os alle sammen. Vi er alle konstant sure og det smitter når bare den ene starter. Jeg tror på en måde at det er vores alles måde at behandle skilsmissen på, selvom det var min mor der ville skilles. Jeg troede at det ville hjælpe når vi flyttede og ”startede forfra”, og det gjorde det også i starten, men nu er det ligesom tilbage.
Jeg kan have det godt i 1 uge og så bare ryge ned i et hul hvor jeg har svært ved at komme op igen. Det er på det tidspunkt, jeg nogle gange tænker: ”Hvor ville det hele bare være meget nemmere hvis jeg gik ind foran den bil.” eller nogle gange tænker jeg: ”der er alligevel ingen der ville savne mig.” På en måde synes jeg ikke at jeg har direkte selvmordstanker, men jeg er ikke sikker. Jeg vil egentlig gerne snakke med en psykolog, men for det første: vi har ikke pengene og 2. min mor siger at jeg ikke har brug for det.
Der er også noget andet, nogle gange fanger jeg mig selv i (i weekenden) ikke at spise noget før kl. 15 og nogle gange først få noget at spise til aftensmadstid. Jeg er sådan set sulten, men jeg bruger ligesom en undskyldning for mig selv, at jeg ikke lige orker at lave noget.
Jeg gør også ofte noget jeg synes er mærkeligt, men det er ligesom blevet en vane for mig. Jeg hiver hår af på min krop. Alle mulige steder – øjenbryn, næsehår, arme og nogle gange inden jeg barberer mig under armene – hiver jeg dem af med en pincet. Det gør ondt, men det er en ”god” smerte synes jeg. Jeg ved at det er mærkeligt og der er sikkert ingen andre end mig der gør det. Jeg har bare tænkt over om det er min form for ”selvskade”, jeg kunne aldrig finde på at skære i mig selv, men alligevel tænker jeg nogle gange om det ville hjælpe hvis jeg gjorde det.
Jeg er meget i tvivl om det her overhovedet er ”slemt” eller om det er noget jeg bare skal ignorere.
Vh anonym
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.