Har jeg en depression

Kære pige på 16 år

Jeg kan godt forstå, at det har været hårdt for dig at miste de gode venner, du har haft på efterskolen. Det er helt naturligt, at man knytter sig rigtig meget til hinanden på en efterskole – man bor jo sammen, og er sammen hver dag. Der er mange, der ligesom du, oplever et stort savn når enten de selv eller andre stopper på skolen. Jeg tænker, at selv om din ven fra efterskolen har det svært lige nu, og ikke ønsker at have kontakt, kan det sagtens ændre sig. Det lyder som om, at han har brug for ro til at finde ud af de ting, han har det svært med. Hvis du har lyst, kunne du skrive en sms eller mail til ham, hvor du fortæller ham, at du er der, når han er klar til det, og at han altid kan kontakte dig. Så har du i hvert fald åbnet for muligheden.

Det er godt at høre, at du stadig har kontakt med din anden veninde fra efterskolen. Det kan være svært at holde kontakt med dem, som bor i en anden landsdel, end man selv gør. Heldigvis kan man skype, facetime, sms, msn og meget mere – så føles afstanden måske ikke helt så lang, selv om man ikke kan være fysisk sammen hver dag. I har måske også mulighed for at besøge hinanden i ferier osv.

Det lyder som om, at det har været den rigtige beslutning for dig at stoppe på efterskolen. Jeg kan godt forstå, hvis du er blevet ked af det og skuffet over din mors reaktion. Du havde sikkert haft mere brug for, at hun havde mødt dig med forståelse og omsorg.

Jeg tror også, at de fleste kender til følelsen af, at man går skævt af hinanden, som du bekriver forholdet mellem dig og din mor. Selv om det er meget normalt, at man skændes med sin mor – det tror jeg, de fleste børn og unge gør en gang i mellem – så skal det ikke være skænderierne, der fylder det hele. Det er vigtigt, at man også kan snakke sammen. Når jeg læser dit brev, får jeg en opfattelse af, at du savner at kunne dele ting med din mor – at kunne snakke med hende om glæder og sorger, og alle mulige hverdagsting, og måske mest af alt, at blive forstået af hende. Er det mon rigtigt opfattet?

Det lyder umiddelbart som en god idé, at du har haft en teenangerådgiver at snakke med. Som jeg forstår det, var det kun dig, der snakkede med hende, og ikke dine forældre. Mange gange kan det være en god idé, hvis både den unge og forældrene taler med en rådgiver eller en terapeut. Det er jo ikke kun dig, der skal kommunikere anderledes for at undgå skænderier osv. Det er ligeså meget dine forældre. Derfor er det vigtigt, at alle er med til samtalerne, og forsøger at ændre på tingene. Jeg gætter på, at du fik teenagerådgiveren gennem kommunen. Måske kunne du prøve at kontakte kommunen igen, for at spørge, om der er mulighed for, at du og dine forældre kan få noget hjælp sammen. Det er måske en god idé, hvis du får en voksen til at hjælpe dig med det. Det kunne fx være en lærer, en moster eller en af dine veninders mor. Den voksne kunne fx starte med at snakke med dine forældre om, at det kunne være en god idé, hvis I fik noget hjælp til at snakke sammen. Så kan I måske sammen kontakte kommunen eller finde ud af, hvilke muligheder, der er. Hvordan synes du, det lyder?

Jeg tænker også, at det kunne være hjælpsomt for dig, hvis du havde en anden voksen end din mor at snakke med. For mange teenagere kan det være rart, hvis de kan snakke om nogle ting med en anden end deres mor – eller måske bare nogen gange. Jeg tænker, at det kunne være en i din familie, fx en moster, tante, onkel eller en af dine bedsteforældre. Det kunne også være en af dine veninders mor. Det betyder ikke, at tingene mellem dig og din mor/dine forældre ikke skal løses, men det kan tage tid, og i den tid, tror jeg, det kunne være godt for dig med en anden voksen. Så bliver du måske heller ikke så skuffet og ked af det over, at din mor ikke forstår dig. Hvad tænker du om den idé?

Du har kaldt dit brev: "har jeg en depression", men du kommer ikke så meget ind på, hvordan du har fået den tanke. Du beskriver, at det er som om, din krop ikke vil være glad igen. Jeg tror, det vil være en god ide at få snakket med nogen om den følelse - f.eks. en af de voksne, jeg nævner ovenfor, eller en anden som du selv kommer i tanke om. Du kan også ringe og snakke med din læge, for det er kun lægen, der kan afgøre, om man ligefrem har en depression. Men i første omgang så tror jeg faktisk, at det vil give dig en stor lettelse at få talt med nogen om alle de her følelser. Så kan det godt være, at det, der føles så tungt, kan "lette" lidt - så du får overskud til at føle dig glad igen. Så det håber jeg, du vil overveje.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen