Kære pige på 12 år
Det lyder til, at din mor og du trænger til at få talt sammen på en god måde. For lige for tiden, er det vist ingen af jer, der synes det er rart derhjemme, når I kommer til at skændes.
Du skriver, at skænderierne er noget, der sker lige for tiden. Måske er det nogle særlige ting som skænderierne handler om? Er det aftaler som I glemmer eller andre ting? Måske er det en ide, at I finder et tidspunkt, hvor I to kan snakke det igennem og finde ud af, hvordan I kan få det til at virke mellem jer.
Det kan være, at I kan aftale, at lave en plan for jeres aftaler og hjælpe hinanden med at huske dem. Det kan være at få snakket om de ting, du savner ved din mor - fx, at du ikke føler, at hun forstår det, du gerne vil have hun forstår. Måske glemmer hun, at du godt på vej i puberteten og får andre meninger, at du udvikler og ændrer dig rigtigt meget. Det kan være svært for forældre at følge med i og forstå, hvordan du har det.
Måske kan du også fortælle til din mor, hvordan det får dig til at føle, når I hele tiden skændes. Måske er hun slet ikke klar over, at det påvirker dig på den måde. Mange kan finde det lidt svært at snakke om de ting, der gør en ked af det. Hvis du også har det sådan, tænker jeg, det er en idé at vise hende dette brev, som du har skrevet her til BørneTelefonen? Her har du i hvert fald forklaret rigtig flot, hvordan du har det.
Måske kan du også snakke med nogle veninder om det. Mon der er nogle af dem, der oplever noget af det samme deres mødre og fædre?
Jeg håber mit brev kunne hjælpe dig lidt, og jeg ønsker dig alt det bedste.
Kærlig hilsens BørneTelefonen
