Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har det dårligt med at være forkælet

Jeg har det virkelig dårligt med at være forkælet

Jeg ved godt jeg er heldig men har det bare virkelig dårligt over jeg får ting så let.

Og det gør det ikke bedre når jeg ser ting på nettet om at det kan være en dårlig ting for en at være forkælet fordi når man så bliver voksen tror man det er nemt at få ting og man bliver grådig.

Vil bare vide om det er normalt og hvordan jeg kan ændre det så jeg ikke bliver en grådig person.

10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Du

Tak for dit brev.
Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret, når du læser på nettet, at det er dårligt at være forkælet. Det er forskelligt, hvordan man bliver af at være forkælet.
Jeg tænker, at det er nogle ret fine tanker du allerede gør dig. Du tænker over om du mon bliver grådig, når du bliver ældre?

Når du allerede nu har de tanker og bekymrer dig om det, så tror jeg ikke, at du skal være bange for det. For du er jo opmærksom på det nu, og derfor kan du jo beslutte, at du ikke vil være grådig.

Du spørger også om det er normalt. Jeg er ikke helt klar over om du spørger, om det er normalt at være forkælet.Men det vil jeg lige svare på. Jeg tror, at alle forældre, vil gøre hvad de kan for at forkæle deres børn. Man kan være forkælet på mange måder. Så på den måde er der ikke noget unormalt i at være forkælet.

Hvis du spørger om det er normalt, at bekymre sig over, at være forkælet, så tror jeg ikke at det er så normalt. Det er ikke alle, der kan tænke over, om de mon bliver grådige som voksne. Det er til gengæld rigtigt godt at kunne tænke de tanker, og netop det der kan gøre, at man ikke bliver grådig og tro at man nemt kan få ting.

Selvom man føler sig forkælet, kan man sagtens være god til at dele og være den bedste ven.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.
 

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat