Har brug for lidt hjælp…
Hej!
Jeg skriver fordi jeg har det meget svært lige for tiden.
Det hele startede faktisk på en måde for 3 år siden, hvor mine forældre blev skilt.
Da de blev skilt mistede jeg mange af mine venner, fordi jeg begyndte ikke at komme i skole osv… Men nu har jeg det så bedre igen og har fået nogle venner.
Men når jeg er nede i skolen føler jeg mig kedelig, klam, mærkelig og dum. (er meget særligt sensitiv) Men lad os nu komme til det der fylder mest i mit liv lige for tiden. For lidt over et år siden begyndte jeg at se op til nogle piger der dengang gik i 7. Klasse, jeg ved ikke hvad det var, for jeg er ikke læsbisk, og jeg har ikke lyst til at kysse dem. Det var/er virkelig vildt at jeg kan se så meget op til nogle piger! Hvad er der galt med mig? Det tog efterhånden over min hverdag, de piger skulle smile til mig, de måtte ikke være venner med mine venner, for så følte jeg de ikke kunne lide mig.
Nu har jeg det egentlig stadig sådan, og de er begyndt at lægge mærke til det. Der er en pige lad os bare kalde hende A. Nå men A har fået en spiseforstyrrelse og er blevet helt virkelig tynd! Er meget bekymret for hende og jeg føler at hun ikke skal være alene, så jeg er begyndt at sulte mig selv… 🙁 Ved ikke hvad der er med mig, men jeg har bare ikke været sulten de sidste 4 dage. Har ikke spist andet end en portion havregrød (kastede 1/3 af det op lige efter) og en gulerod som jeg prøvede på at kaste op.
Jeg har også nogle problemer med mine forældre og venner. For det første har jeg to super gode veninder som jeg skal vælge mellem. De kan åbenbart ikke være sammen alle 3. Det går mig bare på, fordi jeg kan se hver gang jeg skal vælge en, bliver den anden såret og sidder alene. De andre fra klassen tror det er mig der holder den anden veninde udenfor. Men det er egentlig fordi hun ikke gider at være sammen alle 3.
Men så har jeg også noget andet der fylder lige for tiden. Det er at min far og hans kæreste prøver at få et barn, imens de lyver over for mig og resten af min familie om at de ikke prøver på noget:(
Men jeg føler at den eneste måde at få hjælp fra mine veninder, pigerne fra 7 nu 8. Klasse og min familie på er at begynde at sulte mig selv… :C Det er så dumt af mig, men jeg har brug for et kram og et knus.
Nåh ja, så idag var jeg hos en af mine veninder som ikke jeg ikke går i skole med. Jeg kender hende egentlig ikke så godt. Men da jeg så kom hjem til hende havde hendes far købt dunots. Jeg startede egentlig bare med at sige at jeg ikke var sulten, samme tid med at jeg rødmede og blev bange. Men så sagde min veninde at vi bare kunne tage en alligevel. Så sagde jeg pludselig genert for første gang “Jeg har problemer med mad, ved ikke hvad er med mig. Jeg har lige haft feber og er ikke helt på toppen” Det var en virkelig ubehagelig oplevelse. Fik det virkelig dårligt med mig selv… Kan bare ikke få det ud af hovedet nu. Det var nærmest pinligt:(
Har bare brug for hjælp! :(.
Hilsen S. 😀
En pige som fyldte 13 for et par uger siden.
Beklager jeg ikke kan finde ud af at sætte kommaer og stave. Har meget dårligt selvværd… Har også skrevet mange breve til BørneTelefonen før:D