Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har bare lyst til at løbe hjemme fra!!!

Hej! Jeg er en Thailansk pige, som har det elendigt derhjemme. Min mor er thailænder og kan ikke forstå det danske kultur. Jeg er opvokset op i Danmark og har lært at være dansker, men det vil mor ikke forstå, så mig og min mor har et dårlig forhold, da vi ikke kan snakke med hinanden uden vi skændes.

Det værste er, at min “pap”far tit er på arbejde oppe ved Aalborg og så ikke tit hjemme. De køber masser af ting til mig, men hver gang de gør det føles det som om de køber sig frem til mit kærlighed. De vil ikke prøve at lære mig at kende.. De forstår mig ikke! Det vil de hellere ikke, selvom jeg prøver at være den barn, som vil har et godt forhold til dem.

Når jeg vil noget fx. at være sammen med veninder, så vil de ikke lade mig gøre det. Jeg må ingenting sjov! De tænker tit på dem og ikke deres eneste datter, som teknisk set har det dårligt i hverdagene! Nogen gange vil jeg bare løbe hjemmefra eller hænge mig selv! De vil sikkert være ligeglade med om jeg såre mig selv eller ej!

Jeg har lyst til at komme væk fra mine forældre, men jeg har ikke nogen valgmuligheder! Det eneste jeg ønsker mig er, at jeg ikke bor sammen med dem længere! Jeg har altid ønsket mig at bo på børnehjem eller få en dejlig plejefamilie, som faktisk vil lære mig at kende. Jeg hader faktisk mine forældre og føler mig dårlig tilpas! Jeg vil virkeligt gerne flytte hjemmefra, men er kun 14

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige

Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er rigtig træt af din situation. Du må føle det som om, at du har to virkeligheder. Jeg er nu ret overbevist om, at der faktisk er noget, som du kan gøre ved det.

 

Hvis din mor skal forstå den verden, som du lever i, så kræver det måske, at hun kommer til at tale med nogen, der selv er forældre og godt kan lide din verden. Kunne det være din papfar? Du skriver, at han er meget væk pga. arbejde. Men kunne du prøve at forklare ham, at du simpelthen har brug for at tale med ham, og det er vigtigt at han giver sig god tid til det.

Så kan I aftale et tidspunkt, hvor der er god tid. Så er det vigtigt, at du får ham forklaret, hvordan du har det. Det er vigtigt, at du forklarer, at du godt ved, at din mor ikke er streng, fordi hun ikke holder af dig, men simpelthen fordi hun ikke forstår din verden. Hvis du kan få forklaret ham, at du gerne vil have hans hjælp til at hjælpe din mor, så kan det måske rykke lidt ved din mors måde at være på. Det kunne også være en rigtig god idé, hvis du kunne opfordre dem til, at deltage i så mange forældremøder, arrangementer på skolen osv., som det overhovedet er muligt.

Jeg ved at der i mange kommuner afholdes kurser for forældre til teenagere, fordi der ofte i den periode af unges liv sker stor udvikling, som giver nogle clash i forhold til holdninger og meninger i familien. Så jeg tror ikke, at det udelukkende handler om din mors thailandske baggrund, men også om noget helt almindeligt for forældre til unge som er i en fantastisk udvikling, med selvstændighed hvor venner og veninder spiller en meget vigtig rolle. Måske vil det være muligt at finde et kursus/foredrag som dine forældre sammen kan tage til? Det kan være der står noget om det på din kommunes hjemmeside, eller måske i den lokale avis? Kurser om teenager plejer at give forældre nogle aha - oplevelser, og redskaber til at forstå hvad der sker i en teenager livet, og idéer til hvordan man kan tale sammen uden at skændes...

Derudover, så vil jeg opfordre dig til, at få talt med din skolelærer om det. Måske kan han/hun faktisk hjælpe dig. Enten ved at tale med din mor om det, eller give dig helt konkrete råd til, hvordan du kan tackle det, hvad du kan sige og gøre. Hvis det er svært at snakke om, så kan du eventuelt vise ham/hende dit brev og mit svar, så har I et godt sted at starte jeres snak.

Jeg synes, at du skal fokusere rigtig meget på, hvorfor din mor gør og siger som hun gør. Husk at det er fordi, at hun ønsker det bedste for dig, husk det især, når I er i gang med at skændes... Jeg ved godt, at det ikke er nemt. Men du har bare kun en mor, og du er nødt til at finde ud af at leve med det, på den bedst tænkelige måde.

Hvis nu mit svar ikke rigtig hjælper dig videre, så er du velkommen til at skrive herind igen. Du må også ringe til os på 116 111, eller du kan chatte med os.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat