Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Han får alt opmærksomheden

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære E,

Jeg kan virkelig godt forstå, at du bliver ærgerlig og nogen gange irriteret over, at du ikke får de samme oplevelser med dine forældre, som din lillebror gør.  

Nu kender jeg ikke din lillebror, og jeg ved ikke, hvad du mener, når du skriver, at han har det svært? Jeg tænker, at han måske har nogle vanskeligheder, som gør, at det er nødvendigt, at han får lidt tid alene med dine forældre engang imellem?

Når man er bror/søster til en, der har det svært, er det helt normalt, man godt kan komme til at føle sig overset. Hvad tænker din søster om det, har hun det på samme måde?

Jeg ved ikke, om du har talt med dine forældre eller en anden voksen om de her tanker, men det, tror jeg, er rigtig vigtigt. Det kan være dine forældre slet ikke ved, at du har det på den måde. Det er derfor vigtigt, at du hjælper dem til at forstå, hvordan du har det. Måske beholder dine forældre din lillebror en dag ekstra, fordi de tænker, det er rart for din søster og dig at få noget alenetid uden jeres bror?

Måske du kunne forslå, at I kunne få en ny ordning, så I alle tre fik en dag alene med jeres forældre? For det er også vigtigt, at du får alentid med din mor og far. Det har alle børn brug for engang imellem. Også selvom man ikke har det svært. Det er ikke sikkert, det kan blive hver uge – men så engang imellem.

Hvis ikke du kan lide at gå direkte til dine forældre, kunne du måske starte med at snakke med en bedsteforældre eller en skolelærer om det? Så kan de hjælpe dig med at snakke med dine forældre. Du kan også vise dit brev og mit svar til dem. Du har nemlig så fint forklaret, hvad du synes er svært. 

Jeg håber, I finder en god løsning for jer alle. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke.

Mvh. Børnetelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat