Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. En fra BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret. Dit svar kommer her:
Kære dig
Allerførst, tusind tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har skrevet til os. Modigt og sejt gjort.
Det at have søskende kan være rigtig svært og til tider også temmelig irriterende. Du skriver, at du hader ham, og at han tror, at han er en engel, og at du ville ønske, at han blev adopteret, og at du hellere vil dø end at leve sammen med ham.
Det lyder til, at du har det rigtig svært lige nu. Har du talt med nogen om det, eller er jeg den første, som du fortæller det til? Når man, som du har det lige nu, har det rigtig svært, og synes, at man hellere vil dø, end at være sammen med sin lillebror, så tror jeg, at det handler om, at du måske savner nogen at kunne være ked af det hos. Og måske handler det også om, at du synes, at din lillebror får meget mere opmærksomhed, end du måske selv gør. Du fortæller ikke, hvor gammel du er, men måske du er blevet teenager, og det kan være en alder, hvor alting kan føles rigtig svært og uoverskueligt. Som teenager er man begyndt at blive “en lille voksen”. Der sker rigtig meget med ens krop, og man kan begynde at synes at også ens forældre er rigtig irriterende.
Den ene dag kan man være helt vildt glad, og den anden dag kan man ønske sig selv langt langt væk. Og det er faktisk helt normalt at have det sådan,- men det kan også være rigtig svært.
Jeg tænker på, at du skal tale med dine forældre om det. Gå til dem og fortæl dem, at du har rigtig meget brug for at snakke. Jeg er temmelig sikker på, at de vil lytte til dig og tale med dig om, hvad I kan gøre sammen for, at du igen kan holde ud at være sammen med din lillebror. Måske du kunne have brug for at være alene sammen med din mor eller din far. Have en dag, hvor det bare er dig som er midtpunkt. I kunne gå en tur sammen. Lave mad sammen eller noget helt andet. Når man er sammen med en voksen på den måde, så bliver man ofte rigtig glad, og så kan man få talt sammen om det som kan være rigtig svært.
Hvis ikke du synes, at det er en ide, så vil jeg foreslå, at du går til en rigtig god ven eller veninde, eller måske en af dine lærere på skolen. Fortæl dem, hvordan du har det, og at du har brug for at høre, hvad du kan gøre. På alle skoler findes der en akt-lærer eller pædagog. Det er en som er ansat netop til at kunne tale med børn og unge omkring svære tanker, følelser og situationer. Din klasselærer ved, hvordan du får fat i ham eller hende.
Håber meget, at du kan bruge mit svar til noget, og at du nu har ideer til, hvordan du kan få løst din udfordring. Faktisk synes jeg, at du er meget sej og modig, som jeg skrev til dig i starten,- for du har allerede rakt din hånd ud efter hjælp,- sejt gået.
Hvis du ikke får hjælp på en af mine ideer, så er du altid meget velkommen til at skrive til os herinde igen, eller ringe til Børnetelefonen.
Kærlig hilsen Børnetelefon
