Brev

Hader at blive rørt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 13 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå at det er træls hvis du føler at du ikke bliver taget alvorligt derhjemme.

Hvis du ikke bryder dig om at blive rørt af dine forældre, så skal de selvfølgelig respektere det. Det lyder lidt som om du og dine forældre ikke rigtigt snakker samme sprog. Når forældre skælder ud, handler det tit om usikkerhed og bekymring. Bekymringen kan handle om du fx har det godt, det kan jo være at de kan mærke på dig at du måske ikke har det så godt i skolen eller derhjemme. Dine forældre kan sikkert også mærke at du ikke bryder dig om berøring, og det kan også bekymre dem.

Det er også helt almindeligt for forældre at blive en smule usikre på om de hjælper den unge på den bedst mulige måde. Mange forældre vil rigtig gerne gøre deres bedste for at støtte og den unge og give den unge en masse kærlighed, forældre ved også hvor vigtigt det er at man guider den unge til at lave nogle gode og sunde valg og det kan godt give nogle store gnidninger og skænderier i hjemmet.

Du bryder dig ikke om at blive rørt ved og hvis det så sker alligevel, så kan det godt føles som grænseoverskridende. Måske er det sådan du har det lige nu, og måske er det noget der går over igen på et tidspunkt, det er jo ikke til at vide. Det lyder til at dine forældre ikke forstår hvad der sker for dig i dit liv lige nu men jeg tænker at I bliver nødt til at tage snakken igen. 

Berøring handler tit om kærlighed og tillid, kan du eventuelt komme i tanke om en anden måde dine forældre kan vise dig kærlighed og tillid, uden de rører dig? Måske kan I snakke om det?

En metode til at prøve at få en god snak på, kan være at invitere til møde, sådan lidt højtideligt, hvor I alle kommer velforberedt. Eventuelt kunne du lave en invitation hvor du skriver at der er 3 ting på dagsordenen som I skal snakke om. Og alle skal komme med deres eget svar. Det kunne være:

1.       Hvad er jeg rigtig glad for i min hverdag i hjemmet.

2.       Hvad kunne jeg godt tænke mig fungerede bedre i hjemmet.

3.       Hvordan vil jeg bidrage til at det fungerer bedre i hjemmet.

Du oplever at det er sygt træls og krænkende når dine forældre rører ved dig og især når din far klapper dig i numsen, det er selvfølgelig slet ikke rart at gå og have det sådan.

Måske kunne du fortælle dine forældre, når I har jeres møde, at du har det sådan nu og det vil du rigtig gerne have de respekterer. Det er ikke sikkert at du bliver ved med at have det sådan, men det har du altså nu. Måske kan du også fortælle dem at du jo er i starten af puberteten og det er en tid hvor der sker en masse for dig, derfor vil du være meget glad for deres støtte.

Hvis du føler det er svært at få samtalen igang, kan du jo også overveje om du måske skal vise dine forældre det fine brev til os og vores svar?

Det er helt naturligt nu, hvor du er teenager, du ikke bryder dig om fx et klap i numsen, og det bør respekteres. Måske din far stadig ind imellem ser dig som hans lille søde pige og det skal han lige have lidt hjælp og forståelse til at indse, at han må finde en anden måde at vise dig at han elsker dig som hans datter.

Forhåbentlig vil dette være starten til at du og dine forældre bliver bedre til at snakke sammen, og du føler at du bliver respekteret mere.

Knus og kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat