Brev

hadebarn

kære børne telefon jeg har lige spillet brætspil med min mor store søster og min storebror og det mindet mig om at her der vår jeg kom hjem fra skolen havde jeg fået en dødtrussel og min mor gad ikke en skid at høre på det men der vår min storesøster og fårtalte om hendes efterskole var min mor helt fordybet i det og der er sket langt flere og være ting af vår det kommer fra 😢😥 hvad skal jeg gøre

Pige, 9 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 9 år

Øv, det kan jeg godt forstå, at du bliver ked af.

Det lyder som om, at du føler dig lidt overset? Er det mon rigtigt forstået?

Det lyder ikke rart, når du føler, at din mor giver din søster mere opmærksomhed.

Kunne det mon være, at din mor ikke selv har lagt mærke til det? Nogle gange kan voksne have så mange ting i hovedet, at de glemmer at lytte til det, børnene siger. Så kan man blive nødt til at sige det til dem igen.

Dødstrusler er ulovlige og derfor skal det altid tages alvorligt. Jeg synes, at det er rigtig godt gået, at du har fortalt din mor om det. Det er nemlig helt rigtigt, at man skal fortælle det til en voksen. Det er dem, der skal sørge for, at det ikke sker igen.

Jeg tænker på, om du mon har lidt tid alene med din mor? Det kan være, mens din søster er på efterskole og din bror laver noget andet. Måske vil det være nemmere for dig, at fortælle hende, hvordan du har det, når I kun er jer to?

Det kan godt være lidt svært. Men du har allerede vist, at du er god til at fortælle, når der er noget, der ikke er som det skal være. Både til din mor med dødstruslen og ved at skrive herind.

Jeg håber, at du vil prøve at snakke med din mor om det her.
Nogle børn synes, at det er mere rart at vise det brev, de har skrevet og vores svar. Måske har du det også sådan?

Du skal i hvert fald ikke gå rundt og være ked af det over det. Så er det bedre, at få talt om det.

De kærligeste hilsner

BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat