Brev

Had af kærestes mor

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Det lyder da ikke særlig rart, at din kærestes mor helt har misforstået tingene. Ud fra din historie, så syntes jeg nemlig overhovedet ikke, at du er uhøflig. Du er blot en ung fyr, der havde brug for sin kærestes hjælp. 

Nu vil du gerne prøve at gøre det hele godt igen. Det er meget flot og modent af dig. En måde du kunne gøre dette på, var måske at skrive hende et brev? På den måde kan du få lov til at fortælle det, du gerne vil sige, uden at hun går eller afbryder dig. Måske, hvis hun fik et brev fra dig, kunne hun se, at du rigtig gerne vil have et godt forhold til hende, fordi du elsker hendes datter meget højt. Og at du faktisk er en meget betænksom ung mand - for det viser dit brev så tydeligt, at du er. 

I brevet kunne du fortælle hende, hvordan du oplevede hele situationen og fortælle at det bestemt ikke var for at være uhøflig, men fordi du ikke følte, at du kunne gøre andet.
Du kunne også vælge at give hende brevet, du har sendt hertil og mit svar. Måske din kæreste vil give det til hende?

Jeg kan blive nysgerrig på, om du har snakket med andre om det? Måske dine egne forældre? For de kunne måske hjælpe dig med at få talt med din kæreste mor eller hjælpe dig med, hvad du skal sige til hende for at jeres forhold bliver godt igen?

Jeg kan heller ikke helt lade være med at tænke på, hvad din kæreste siger til det? Har hun måske snakket med sin mor? Måske kunne I finde noget støtte i hinanden ved at snakke sammen om det?

Jeg håber meget, at mine råd kan hjælpe dig. Hvis du har brug for det, så er du også altid velkommen til at ringe ind til Børnetelefonen på 116 111. Her vil der være en sød rådgiver, som vil lytte til dig.

De bedste tanker og hilsner fra Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat