Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hårdt at være til som menneske

Hej børne telefon.

Jeg er en pige på 15 år, som oplever at det er svært i min hverdag. Jeg har en stor familie, og nogle gange føler jeg mig bare ikke elsket. Specielt føler jeg at min far ikke gider mig, eller holder af mig. Han snakker aldrig til mig, og derfor gør det det meget svært at være der hjemme.

Samtidig med det, har jeg en kæreste som jeg elsker meget højt. Men der er også en anden pige der har følelser for ham, og det gør det svært. I min veninde kræs føler jeg mig heller ikke altid velkommen eller god nok. Så alt i alt er mit problem en kombination af problemer med familie, venskaber og kærlighed.

Jeg håber i kan hjælpe mig.
Kærligst mig.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Det er helt forståeligt, at man har brug for at føle sig elsket og som en del af sin familie. Derudover er det også vigtigt at have nogle, som du kan snakke med om de ting, der bekymrer dig, og jeg kan godt forstå, at du er ked af, at du føler at især din far ikke gider dig.

Jeg tænker på, om din far mon ved, hvordan du har det? Vil det mon være muligt for dig at fortælle ham, at du indimellem føler at han ikke gider dig og du savner, at I to snakker eller laver noget sammen? Måske er det en idé at skrive det til ham, hvis det er lettere for dig.

Måske kan du også snakke med din mor om hvordan du har det? Det kan være, at hun også kan hjælpe dig med at snakke med din far.

Du kan også spørge din mor eller far en dag, om du må være med til at lave mad, og så kan du prøve at fortælle hende/ ham, hvordan du har det? Det er tit lettere at få talt sammen, hvis man er i gang med at lave noget sammen. Du kan også foreslå, at I alle sammen som familie laver noget sammen, på den måde viser du, at du gerne vil være sammen med dem, og I får nogen gode oplevelser sammen.

Det er skønt, at du har en kæreste som du er glad for. Men jeg kan godt forstå, at det føles svært, at der er en anden pige, som også har følelser for ham. Jeg fornemmer på dit brev, at det er noget som du er sikker på, måske er det noget som I allerede har snakket om? Alligevel, vil jeg råde dig til at snakke med din kæreste. Det vil måske kunne hjælpe dig, hvis din kæreste kan berolige dig med, hvordan han føler for dig og jeres forhold – og du kan fortælle ham, at du synes, at det er svært for dig at en anden pige har følelser for ham. I kan også snakke om, hvad I kan gøre, så du ikke skal gå og være bekymret.

Med veninderne kan du måske prøve lidt af det samme, forsøge at komme med i nogle af de ting som de laver. Måske er der en af pigerne du er mere tryg ved eller glad for - du kunne måske foreslå hende, at I laver noget sammen eller snakke med hende om, at I kunne invitere de andre til en filmaften eller andre hyggelige ting..?

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Rådgiveren kan spørge lidt mere ind til, hvordan du har det derhjemme, med kæresten og sammen med veninderne.

Kærlige hilsner

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat