Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

G-streng

Brevet er anonymiseret af BørneTelefonen.

Hej.

jeg spurgte engang min mor om jeg måtte bruge g-streng, men hun sagde nej

nogle fra min klasse bruger dem osse, og de har fået lov!

m.v.h en pige

14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Hvor er det bare sejt af dig, at du skriver herind. Jeg kan sagtens forstå, at du er begyndt at blive nysgerrig på mere modent undertøj – især når nogle af de andre piger fra klassen har fået lov til at bruge g-streng.

Og hvor er din mor bare heldig at have en datter som dig, der spørger om lov.

Når man er teenager som dig, er det helt almindeligt, at man pludselig synes at sådan noget som en g-streng er spændende. Måske har din mor sagt ‘nej’ til at du må bruge g-streng, fordi det føles svært, at hendes barn er begyndt at interessere sig for ‘voksne’ ting? Hun skal måske lige vænne sig til, at du faktisk er blevet teenager?

I klassen vil der altid være nogle piger, der er de første til at prøve en g-streng. Andre venter lige et par år med den slags undertøj. Begge ting er helt okay.

Man skal ikke bare begynde at bruge g-streng, fordi andre gør det. Men fordi man selv har lyst til det. Det er nemlig også sådan, at nogle synes det er behageligt. Mens andre synes, at det ikke er særlig rart. Derfor er det enormt vigtigt, at man lytter til sig selv.

Du kan jo høre hende ad, hvornår hun tænker at du må prøve det. Og når den tid kommer, kan du så finde ud af om det overhovedet er noget for dig.

Tiden skal nok komme.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat