Kære pige på 15 år,
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har haft overskud til at skrive og bede om hjælp. Det lyder bestemt ikke til at være i orden, at du skal opleve det på den måde, når du er hos far. Det må også være svært for dig at se på, at din fars kæreste er så styrende.
Det er meget tit svært for en ung, når en ny kæreste flytter ind i hjemmet. Jeg har talt med mange børn, der føler sig i klemme, når det sker. Som udgangspunkt må man sige, at det er din far, der først og fremmest skal opdrage dig. Kæresten må holde sine meninger tilbage, for du er ikke hendes barn. Det vigtigt, at du får hjælp til at få din far til at forstå, at hun skal behandle dig anderledes.
Det er helt forståeligt, at det er svært for dig at give slip på dine tanker i skolen, og måske også at styre dine tanker og følelser, når ikke du få ladet op derhjemme. Det er din fars pligt at skabe et hjem sammen med dig, hvor du kan føle dig tryg og respekteret. Så du kan lade op derhjemme og have overskud til at passe din skole og dine kammerater, uden at komme i konflikter. Din fars kæreste er jo også voksen, så hun bør også tage ansvar og passe på dig, så du har det godt med hende.
Jeg ved, at det kan være svært at starte sådan en snak, men det er så supervigtigt, at din far ved, hvordan du har det, og at du ikke gør noget for at provokere dem. Hvis ikke du giver dem et lille indblik i, hvordan du har det, har de ikke en chance for at ændre på det.
Mange forældre tror, de ved, hvordan det er indeni den unge. Måske vælger de at tro sådan, fordi de ikke rigtigt ved, hvad de skal stille op med de problemer, der helt naturligt er i en familie. Derfor er det også vigtigt at hjælpe forældrene lidt på vej. Det betyder bestemt ikke, at forældrene ikke skal tage ansvar for, at man behandler hinanden med respekt – også selvom man er uenig.
En god måde at holde fast i den gode stemning i hjemmet er at aftale, at man i starten aftaler, at man f.eks,. hver gang du skifter hjem til mor, lige snakker om, hvordan ugen med de forventninger og ændringer, som alle har øvet sig på, er gået. Det kan godt være, det lyder fjollet, men det er altså med til at holde fokus i starten på, at vi husker hinanden på vores aftaler.
Det kunne måske også være godt for dig og far at aftale at lave noget sammen, bare jer to. I kunne aftale nogle bestemt datoer for noget, hvor I f.eks. tog i biografen, gik en tur i skoven, tog i svømmehal, tog ud at spise eller noget helt andet, hvor I kunne lære hinanden at kende på ny.
Hvis det er for meget at skulle snakke med din far alene, kan du spørge en voksen, som du har tillid til om hun/han vil være med til at få snakket med din far og få lavet nogle aftaler med din far. Du kan som en hjælp bruge dit brev og svaret fra os at snakke ud fra.
Hvis det hele bare er for meget lige nu, kan du starte med at ringe til Børnetelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
