Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fritid

Hej Børnetelefonen

Jeg er en pige som spiller rigtig meget tennis.

Min far har arbejdet i den klub jeg går i, og mine forældre har lagt en masse tid i at tage ud og spille turneringer med mig og betalt for en masse dyr træning så jeg kunne blive god. I starten da jeg spille ville jeg gerne være professionel, men det har jeg slet ikke lyst til længere. Jeg har nu spillet det i 7 år( jeg er 13) og har faktisk ikke lyst til at spille det så meget længere.

Jeg vil rigtig gerne starte til fodbold, men jeg er så bange for at spørge mine forældre, for hvad hvis jeg får et nej. Og hvad hvis de siger ja, men så bliver min far sikkert så skuffet over mig. Og alle mine tennis veninder bliver sikkert også ked af det, også kan de ikke spille holdkamp fordi de mangler en spiller. Jeg er bare så sikker på at alle bliver så skuffet hvis jeg stopper.

Min storebror stoppede sidste år. Men han havde ville det så seriøst som mig. Men nu vil jeg heller ikke mere. Hele min familie har spillet tennis, og nu efter at min bor er stoppet føler jeg bare at der er et kæmpe pres på mig.

Hver gang jeg skal til træning vil jeg meget hellere blive hjemme. For det er bare ikke sjovt længere 🙁 Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre 🙁

Hilsen den triste pige

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige, der føler dig trist

Jeg kan godt forstå, at du føler dig i klemme mellem dine forældres og dine tennisvenners forventninger og din egen lyst til at skifte sport.
Og nu hvor din bror er stoppet med tennis, oplever du et ekstra pres på dig til at fortsætte familietraditionen.

Du står i valget mellem, om du skal leve op til dine forældres forventninger for ikke at skuffe dem, og dermed blive trist og leve med ulysten til at spille tennis, eller at gå efter din egen lyst til at spille fodbold og blive glad igen.

Det er et svært valg, for det er ikke sjovt at skulle skuffe sine forældre.

Men du kan jo heller ikke leve med den tristhed, du føler lige nu.

Du er i en alder, hvor du bliver mere og mere bevidst om, hvad du selv vil og ønsker. Det er en naturlig del af den frigørelse fra dine forældre, som starter så småt nu, og som ender med, at du er voksen og selvstændig.

Det tror jeg, du skal tænke på, når du beslutter dig for, hvad du vil gøre. Det er klart, at der er en risiko for, at dine forældre siger nej til, at du stopper med tennis, men når din storebror fik lov, er der måske en god chance for, at du også får det.

I øvrigt kan det jo godt være, at dine forældre slet ikke bliver så skuffede, som du forestiller dig, men at de vil sætte pris på, at du nu har din egen mening om, hvilken sport du kan lide, og at de vil glæde sig over, at du stadig vil dyrke sport og motion. Det er jo noget, der betyder noget i jeres familie.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat