Frit samvær?
Hej.
Jeg er en meget frittalende (Som i at jeg siger mange kloge ting og ordsprog som ikke er normalt at sige, på min alder.) pige på 11 år, som har brug for hjælp.
Jeg har i ca. 1 ½ år prøvet at få frit samvær imellem mine forældre. De bor tæt på hinanden, men er meget dårlige til at samarbejde.
Jeg er i en rigtig stram 7/7 (Jeg skal være hos min far PRÆCIS klokken: … Og det samme med min mor.).
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få frit samvær mellem dem. Jeg har nogle få gange spurgt min far, om jeg måtte få frit samvær. Men hver gang har han bare svaret, at det sikkert ville blive sådan at jeg kom hos den det var sjovest at være hos.
Jeg er meget sikker på at han er bange for at jeg flytter hjem til min mor, fordi det skete med min storesøster. Hun fik frit samvær som 13 årig og valgte at være hos sin mor hele tiden.( Vi har forskellige mødrer).
Min far er en der holder ved. Han står fast ved sine meninger, og det er meget svært at komme til min mor en dag efter skole(Selvom han først er hjemme omkring kl. 18 og jeg har fri kl. 15. og hun er hjemme.). Fx. i juleferien. Der skulle min far på arbejde en dag, og jeg måtte ikke komme med, pga. Møder og alt sådan noget. Han havde ikke nogle ide’er til, hvem der kunne passe mig. Jeg har kun 2 gode veninder i skolen, men begge to skulle noget andet, så de kunne ikke være sammen med mig. Så sagde min far så, at han måtte finde en barnepige(selvom han ikke bryder sig om det). Jeg er normalt alene hjemme 3-4 timer efter skole, men han sagde at jeg sikkert ringede til mor og så kom hun. Og det vil han ikke have!
Så på den måde er min far meget ved, at jeg KUN er hos mor når jeg rigtigt skal være hos mor. Jeg må heller ikke ringe eller skrive med hende når jeg er hos far.
Det må jeg dog heldigvis når jeg er hos mor.
Men det jeg faktisk ville spørge om var om i tror jeg kan få frit samvær som 11 årig eller jeg skal vente.
Hvis jeg kan, hvad skal jeg så gøre for at få det.
Hvis jeg ikke kan, hvad kan jeg så gøre for at få flere selvbestemmer dage?
Du har en Initiativret
Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.
Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.
Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Sjitshow
Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!