Brev

Forvirring over tilstand

Hej BB.

Jeg er rimelig sikker på, at mit problem vil lyde en smule forvirrende. Ærlig talt, forstår og ved jeg ikke rigtigt, hvad mit problem nemlig er. Mit humør er rigtigt svingende. Tit lægger jeg skylden på hormoner og humørsvingninger, men inderst inde kan jeg godt fornemme, at det nok ikke er helt sand. På nogle tidspunkter kan jeg føle mig så glad. Så lykkelig og glad. Men på andre tidspunkter føler jeg som en sort sky kommer over mig, og jeg føler mig trist. Trist, ensom, tom. Jeg ved ikke hvordan, jeg skal forklare følelsen. Og jeg ved ikke hvorfor, jeg har det sådan. Det sker tit, og det forhindrer mig i at få lov til at leve glad resten af mit liv.
Jeg har følt sådan her, så lang tid som jeg kan huske. Men det har bare altid været min far, som har reddet mig fra det.

Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med min fortid. Men det har jeg ærlig talt på fornemmelsen, at det har. Som lille har jeg altid været en fars pige. Min mor var meget voldelig og kunne finde på at slå mig med bøjler. Hun skadede mig psykisk (verbalt) og fysisk. Derfor foretrak jeg altid at være sammen med min far. Han var min bedste ven, min helt, min alt. I 2012 døde min far. Det tog rigtig hårdt på mig, og jeg begyndte at snakke med en psykolog. Men det varede kun et år, og jeg tror aldrig rigtigt, at jeg var klar til at stoppe det. Jeg føler ikke, at jeg kan snakke med nogle om min sorg, for der er jo ikke nogle, som vil forstå. Min mor snakker altid grimt om min far. Min bror siger, at han ikke engang savner min far (vi har ikke samme far). Min søster mistede også sin far, da hun var lille, og selvom hun hjalp mig op igen, følte jeg heller ikke det var nok. Jeg føler stadig den ensomhed, som han altid ville redde mig fra.

Jeg ønsker at blive glad igen. Mit nytårsforsæt var at blive glad igen. Men jeg har brug for hjælp, og jeg er bange for at række ud efter den hjælp. Jeg er bange for ikke at blive taget seriøst. Jeg er bange for at blive dømt. Og jeg føler alting bliver værre nu. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville begynde at cutte. Jeg havde heller aldrig troet, at jeg ville få en back up plan for at begå selvmord. Jeg kan ikke lade være med at græde til tider. Så skælder min mor mig ud. Og inden i mig er der en stemme i baghovedet af mig, som altid vil hviske til mig: “Du er ikke god nok.” Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for det er den stemme, som stopper mig fra at få det godt igen, også selvom jeg inderst inde rent faktisk gerne vil blive glad igen.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Tusind tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp. Jeg oplever på ingen måde dit problem som forvirrende. Du har beskrevet din situation rigtig flot, og jeg vil meget gerne forsøge at hjælpe dig til at få den hjælp, som du søger, så du kan få opfyldt dit nytårsforsæt og blive glad igen. Jeg må sige, at jeg synes, det er en imponerende indsigt, som du har i dig selv og dine følelser. Når jeg læser dit brev, får jeg et indtryk af en fornuftig og sej pige med en stor vilje – og det er absolut styrker, som jeg tænker, at du kan bruge til at komme godt ud på den anden side af alt det her.

Du skriver, at du så længe som du kan huske, har oplevet humørsvingninger. Du skriver, at du er lidt usikker på, hvorfor du kan gå fra at føle dig glad og lykkelig til, at en sort sky overskygger det hele og du føler dig trist, ensom og tom. Du skal vide, at det er helt normalt at opleve humørsvingninger. Det gør alle og er en del af et normalt følelsesliv. Selvfølgelig skal det ikke tage overhånd, så man kun bevæger sig i yderpunkterne – og jeg får lidt en fornemmelse, at det er det, som du føler, at du gør. Er det rigtig forstået? Jeg tror, at du kan have ret i, at det har noget med din fortid at gøre. Jeg er ked af at læse, at du har mistet din far i så ung en alder – og især når han nu var din støtte og den, der betød allermest. At miste en, der står en nær, er aldrig sjovt og det vil efterlade en i en sorgtilstand, som man ofte skal have hjælp til at håndtere at komme igennem. Jeg er glad for at læse, at du har gået hos en psykolog – men jeg får lidt et indtryk af og fornemmer, at du også selv tænker, at det måske var et for kort forløb, at du havde der. Er det helt rigtigt forstået? Det er nemlig rigtig vigtigt at få bearbejdet sin sorg – ellers har den en tendens til at bygge sig større og kan komme til at overskygge alt andet. Og måske det faktisk er det, som du oplever nu. Jeg får lidt en fornemmelse af, at du ikke skal søge hjælpen lige i dine nære omgivelser – altså hos din mor eller søskende. Udover fra din søster, som du skriver, hjalp dig op, så fornemmer jeg, at der er ikke meget støtte og omsorg at hente fra dem. Heldigvis findes der flere andre gode muligheder, hvor du kan få den hjælp og støtte, som du søger. Jeg tror egentlig også, at hjælp til at håndtere din sorg, vil være nøglen til at få styr på cutting og selvmordstanker. Det gør man og har jo nemlig ofte for at dæmpe og håndtere en anden smerte. 

Jeg kan godt forstå, at du kan være bange for at søge hjælp og nervøs for, om du vil blive taget seriøst. Det er helt normalt og det ved jeg, at de fleste, der har brug for hjælp og skal søge den, tænker. Jeg ved til gengæld også, at det er der ingen grund til. Med din historie, som du har beskrevet så fint her i brevet til os, så er jeg helt sikker på, at de rigtige instanser sagtens kan se, at du har brug for hjælpen. Jeg tænker, at der er flere muligheder. Dels er der muligheden for at snakke med din læge om en ny henvisning til en psykolog, så du kan få et længere forløb og få bearbejdet din sorg ordentlig igennem. Dels vil jeg informere dig om en gratis rådgivning, der hedder Børn, unge og sorg. Det er en rådgivning, der henvender sig til børn og unge, som har mistet en forælder eller søskende efter alvorlig sygdom, selvmord eller anden ulykke. Du skriver ikke noget om, hvorfor din far døde, men jeg fornemmer, at det var i ung alder? Hos Børn, unge og sorg er der mulighed for både individuel rådgivning, grupperådgivning samt rådgivning via chat eller brev. Altså vil du hos dem, foruden den individuelle hjælp, have mulighed for at møde andre, der som dig, har mistet. Det vil ofte være rigtig rart at vide, at man ikke er den eneste, der har oplevet og føler det samme dig. For det er du virkelig langt fra – og måske du der kunne finde lidt fællesskabsfølelse og ligesindede, der ville afhjælpe noget af din ensomhed. Hvad tænker du mon om det – kunne det være en mulighed for dig? Du kan læse mere på deres hjemmeside: http://www.bornungesorg.dk/

Du skriver i dit brev, at din mor har været voldelig overfor dig. Jeg fornemmer, at det ikke er noget, der sker længere eller er hun stadig voldelig? Det håber jeg virkelig ikke, for du skal vide, at det er faktisk ulovligt – og det er derfor vigtigt, at du får noget hjælp til det også, hvis det stadig foregår. Her vil jeg anbefale dig at involvere en anden voksen omkring dig – det kunne være en bedsteforældre - måske din farfar og farmor, lærer, sundhedsplejerske, venindes mor eller far. De har så pligt til at hjælpe dig med at få sat en stopper for det. Det kan være at du kan bruge dit brev og vise til den voksne, du vælger at snakke med - du kan også vise mit svar. Så ved den voksne hvad det handler om og du har brug for hjælp, selvom det kan være svært at række ud efter den. Måske du vil få behov for kontakt til kommunen for at få hjælp og der skal du vide, at vi i BørneTelefonen kan hjælpe dig med en bisidder. En bisidder er en voksen fra BørneTelefonen, der kan hjælpe med kontakten til kommunen og tale din sag sammen med dig, så du den hjælp du har ret til. Du kan læse mere om vores bisiddere her: https://bornetelefonen.dk/bisidder

Det er så dejligt at læse, at du ønsker hjælpen – og jeg synes, det er så stærkt, at du har taget det første skridt ved at skrive herind. Jeg håber, at du kan bruge mine tanker om din situation til at komme videre. Du skal vide, at hvis du har brug for at snakke mere omkring det hele eller få flere råd, så er du altid velkommen til at ringe eller sms'e til os på BørneTelefonen 116111 eller logge på Chatten - vi vil meget gerne snakke mere med dig.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat