Forvirret

Obs: Navne er fjernet af hensyn til afsenderens anonymitet.

Kære børnetelefonen.

Jeg håber virkelig i kan hjælpe mig, for jeg står i en situation, hvor jeg ikke længere ved, hvad jeg skal gøre. Min mor fik sig en ny kæreste for et års tids siden, og jeg kunne virkelig ikke fordrage ham, eller den min mor var blevet til.

Men eftersom min papbror,  S, han er flyttet hjem, har situationen været helt anderledes. Jeg har været hjemme hos min mor meget det sidste stykke tid, netop fordi S. bor der, og vi sover på samme værelse. Jeg har fået et helt specielt bånd til ham, som jeg slet ikke kan forklare. Nok mest fordi jeg ikke selv ved, hvor vi står henne, og er selv meget forvirret omkring det hele.

Jeg elsker, at sidde og se ham spille natten lang. Jeg elsker at putte med ham, lægge og se film med ham og bare lægge og snakke. Han gør et eller andet helt specielt ved mig. Jeg husker tydeligt, første gang jeg drømte om ham. Det var den nat, hvor jeg havde vagten for at hente ham og hans lillebror i byen. Jeg drømte, at vi havde flirtet rigtigt meget sammen, og vi var kommet til at kysse.

Jeg vågner så op med et chok, fordi jeg får en besked fra ham. Jeg undrer mig lidt over han skriver, for han plejer altid at ringe, når han skal hentes. Han havde så skrevet: ’’Hej babe, vil du hente Kl nu?’’, jeg blev meget forvirret, netop fordi han skrev babe, og fordi han skrev at kun K. skulle hentes.

Jeg skriver så selvfølgelig til ham, at jeg godt kan hente dem nu, men så skal han også hjem nu, for jeg gad ikke kører to gange. Jeg troede ikke i starten på det hele, da de først plejer og skal hjem ved 6 tiden, og der var klokken kun 3. Det ender så ud i at blive en virkelig mærkelig samtale, hvor han skriver, at han godt kan tage med hjem nu, hvis jeg vil putte med ham, og at han nok skal tage hjem for min skyld.

Siden den dag har vores forhold været virkelig mærkeligt. Da vi kom hjem var han virkelig flirtende over for mig, og bad mig hele tiden og putte med ham. Jeg gav ham egentlig bare den kolde skulder, selvom jeg godt ville, men når han var så fuld, var jeg bange for der ville ske noget, og han er trods alt min papbror.

Næste gang de var i byen var jeg så med vores lillebror K, og vi aftaler så midt på aften at vi skal mødes med S. I starten er jeg virkelig nervøs, for hvad der ville ske, men eftersom jeg fik rimelig meget at drikke var jeg ligeglad. Da vi mødes med ham, var han virkelig også flirtende over for mig, men igen gav jeg ham den kolde skulder. Han blev virkelig såret, så han trak mig ned for at snakke, hvilket var okay for mig, men det endte med at jeg rent faktisk begyndte og græde, fordi han ramte så mange punkter som var følsomme.

Han sagde sådan til mig: ’’Jeg elsker dig virkelig højt, og du er den bedste søster, jeg har fået mig. Jeg ved godt tingene har været virkelig svære for dig for tiden, og jeg ville sådan ønske, du ville snakke med mig om dem. Men igen jeg elsker dig virkelig, og du skal huske på, du er smuk som du er’’, jeg kunne bare mærke tårerne pressede på, men jeg bed mig i læben for ikke at græde, jeg hader og græde, og vil slet ikke græde foran andre. Det ende så med at S. begyndte at græde, fordi jeg kæmpede sådan i mod.

Jeg rejste mig og gik væk. Vi besluttede os så for at tage hjem ikke ret lang tid efter. Vi skal stå en time og vente på min mor, og vores lillebror K. cykler mod hende, så vi står helt alene. Det ender så også med at blive til meget flirteri, hvor vi ender med at sidde i vores bil med flettet finger, og er faldet i søvn oven på hinanden.

Da vi kommer hjem ender vi så med at putte sammen, hvilket også er helt fint, og jeg er helt okay med det, netop fordi der ikke skete noget. Men siden den aften har han været virkelig kold over for mig, men når jeg så er kold over for ham, bliver han alligevel sur og begynder at flirte med mig igen. Selv når vi er ædru siger han ofte, at han elsker mig og sådan.

Vi har et meget love/hate forhold, hvis ikke vi sviner hinanden til, roser vi hinanden til skyerne. Men jeg er træt af, han altid skal lave sjov med mig, fordi jeg netop ikke ved, hvor jeg har ham. Jeg ved ikke, om der ligger noget i det hele, eller om det bare er fordi han er fuld, og trænger til noget sjov.

Jeg bliver såret hver evige eneste gang, fordi han gør noget specielt ved mig. Han rammer nogle punkter, som ingen andre har ramt. Jeg elsker, når han smiler til mig, eller når han siger, han elsker mig. Men jeg ved virkelig ikke, hvor vi står henne, og jeg ved virkelig ikke, hvad der sker.

Jeg er ikke længere hjemme ved min mor, da vi blev for alvor uvenner her den anden dag, da hun altid vælger hendes nye kæreste frem for mig, hvilket jeg er godt træt af. Jeg skriver stadig lidt med S, men det er ikke det samme. Jeg savner det, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre mere. Jeg er så forvirret over det hele.