Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forvirret

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 18-årige pige

Jeg forstår virkelig godt din forvirring. Det er ikke første gang, jeg hører om forviklinger og forelskelse mellem papsøskende – det sker nok oftere, end man skulle tro. Det er egentlig ikke så underligt: Du og S. går tæt sammen og deler sorger og glæder i hverdagen og kender hinandens liv og problemer intimt, men er alligevel ikke søskende og har ikke kendt hinanden altid. Det er velkendt og trygt som et gammelt venskab, og samtidig spændende, fordi det er nyt og måske også lidt ”forbudt”.

Du lyder, som en pige med et varmt hjerte. Og jeg tror, du er en meget hjælpsom og åben person, overfor dem du holder af. Du oplever, at din mor hele tiden vælger sin kæreste, og måske føler du, at du er lidt tilovers? 

Når man oplever, at ens mor bruger meget tid med sin kæreste, så kan man godt savne at blive ”set” og valgt til. Kan du genkende det? Det lader til, at din papbror forstår dette, og giver dig præcis, hvad du trænger til.

Men jeg synes også, det lyder som om, han også er forvirret. Det bliver næsten til et ”spil” fra hans side, når du skriver, at ”siden den aften har han været virkelig kold over for mig, men når jeg så er kold over for ham, bliver han alligevel sur og begynder at flirte med mig igen”. Jeg kan tage fejl, men det virker som om, han også er usikker på det hele. Måske har han det lige som dig – og ved ikke helt, om det han mærker forelskelse eller mere varme følelser for dig som en slags søster. Det lyder dog, som om han ikke oprigtigt kan være der for dig, på en måde, som er god for dig. Lige nu er der vist for meget ”love/hate” over jeres forhold, som du selv skriver. 

Jeg vil derfor råde dig til at mærke rigtig godt efter, hvor langt du har lyst til at gå med din papbror. Selvom du ikke ved, hvor ”I står henne”, så kan du godt mærke efter, hvor du selv står! Er du forelsket og ønsker at få et forhold til ham? Eller er det for problematisk for dig – både fordi I er papsøskende, og fordi I har fået en måde at være sammen på, hvor I skiftevis ”sviner hinanden til og roser hinanden til skyerne”?

Hvis du finder ud af, at du er forelsket i ham, så vil jeg råde dig til at få en god snak med ham. Sig til ham, at du kan mærke, at jeres forhold forvirrer dig. Og at du ikke rigtig kan finde ud af, hvordan han har det med dig. Så kan du få en fornemmelse af, om han gengælder din forelskelse. 

Hvis du kan mærke, at det bliver for problematisk for dig at starte noget med ham, vil jeg råde dig til at kigge dig om efter en anden kæreste – en fyr som er helt vild med dig, som ikke er kold på noget tidspunkt, og som du kan give dig rigtig hen til, helt uden bekymringer. For jeg er sikker på, at der et eller andet sted går sådan en dreng rundt og glæder sig til at møde dig. En dreng som også vil kunne ramme alle dine følsomme punkter, hvis du giver ham lov, og som samtidig vil passe rigtig godt på dig.

Du kan tale din situation igennem med en god veninde. Man bliver tit mere afklaret, når man får sagt tingene højt.

Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen. Også hvis du vil tale med en rådgiver om forholdet til din mor – for jeg kan godt forstå, at det går dig på, når du oplever, hun vælger dig fra. 

De kærligste hilsner fra BørneTelefonen

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat