Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fortvivlet pige

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige

Jeg kan tydeligt se din situation for mig, for du forklarer den enormt godt. Vi taler ofte med unge, der har lettere ved at finde venskaber på internettet. Den slags venskaber kan give både gode og dårlige oplevelser, så det er rigtig godt at du skriver til os.

For det første - det lyder virkelig dejligt, at du har fundet nogle mennesker, som har vist dig at du dur til noget. For det gør du. Også selvom det måske ikke føles sådan når du er væk fra nettet.

Når man møder nogen på nettet, og beslutter sig for at man gerne vil ses i virkeligheden, er der nogle ting man altid skal huske. Man kan aldrig være sikker på, at en person er den han/hun siger (også selvom de virker meget søde og troværdige). Hvis du beslutter dig for at møde din veninde eller ven, skal du have en voksen person med - fx din far eller mor.

Som du selv siger, ville det måske være rarest, at få fortalt dine forældre om dine online-venner. Og så kan du måske samtidig fortælle, at du gerne vil møde dem i virkeligheden. Jeg tænker, at det kunne være en ide at starte med at spørge dine venner om, hvordan de taler med deres forældre om dig?

Jeg kan sagtens forstå, at det kan føles som en svær opgave, at få det sagt til din mor og far. Men jeg tænker samtidig, at du jo allerede har taget et kæmpe skridt, og har sagt det til BørneTelefonen. Måske kunne du vise dit  brev, og mit svar, til dine forældre - mon de så ville forstå situationen bedre? Ellers synes jeg, at du skal skrive en sms til den af dine forældre, du har det bedst med. Skriv i sms'en at du har en ven/veninde online, du gerne vil besøge eller måske skal din ven/veninde besøge dig. At du har brug for hjælp til at mødes og hvad din forælder tænker om det. Har du mon mod på at prøve det? 

Du lyder som en klog og reflekteret pige, der forstår at passe på sig selv. Det lyder som om, at du ved hvad du gerne vil, og jeg håber mit svar kan hjælpe dig med, hvordan du får talt med dine forældre, og kommer videre med dine venskaber.

Kærlig hilsner fra BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat