Fortabt
Hej.
Jeg er en pige på 15 år.
Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal starte, siden der er flere ting jeg gerne vil komme ind på, så undskylder hvis det bliver lidt rodet..
Jeg har kigget meget rundt på siden for at finde et af jeres svar, som jeg kan bruge til min situation, men kan ikke rigtigt finde noget, og det er primært derfor jeg skriver..
Jeg har længe haft et dårligt forhold til min mor; vi har været igennem lidt af vært, hvor hun har sagt jeg ikke skal spise, tvunget mig til at være sammen med folk, som jeg ingenting har tilfælles med i form af sport, og bare været totalt nedladende generalt overfor min eksistens..min far har bare givet min mor frit løb, fordi han er en kujon.
Jeg har fortalt alt det her til en lære, som har været en stor hjælp, og som jeg kan tale med om alt, hvis jeg har lyst. Hun og min anden lære, hjalp mig med at få fortalt alt det her til mine forældre og det er her mit problem ligger: Hvad gør man hvis ens forældre ikke tager det pænt?
Min mor fik et opkald om at min far havde fået en mail omkring alt det her, hvor mine forældre så satte mig ned og ville tale med mig omkring det. Jeg forklarede dem hvordan jeg havde det med hele situationen og så vidre. Samtalen gik primært på min mors opførelse: alkoholforbrug (tror hun er en stille alkoholiker), hvordan hun nedgør mig, at hun har sagt hende og min far måske skal skilles, sport og en masse andet. Min mors reaktion var at blive sur og råbe af mig. Jeg endte så med at gå ind på mit værelse og låse døren.
Her ligefør fik min far et opkald af en eller anden, hvor jeg kunne høre ham tale om mig. Ting han sagde var: “Hun siger det jo kun fordi hun synes opmærksomheden er rart”, “Hun har det jo ikke dårligt” og en masse andre ting, hvor jeg bare sad og var like: Hvad fuck ved han om det? Har ingen respekt tilbage overhovedet for mine forældre.
Jeg har gjordt alle tingene som folk siger man skal, men mine forældre tror ikke på jeg har det dårligt, selvom jeg har det forfærdeligt.
Jeg er begyndt at selvskade i form af cutting og slå på mig selv.
Jeg tror jeg har fået noget ‘spise OCD’, hvis der er noget der hedder det, siden jeg ikke kan spise efter kl. 24 eller før 18, eller mere end 500 kcal. i hverdagene. (Og det hjælper ikke at min mor så, når jeg går i gang med at spise de første 200 kcal, begynder at sige til mig: “Du skal jo ikke tage på, pas nu på” eller “har du virkelig brug for det der”)
Så hvad gør jeg nu?
Vil ærligt bare gerne dø..
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.