Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fortabt

Hej.

Jeg er en pige på 15 år.

Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal starte, siden der er flere ting jeg gerne vil komme ind på, så undskylder hvis det bliver lidt rodet..

Jeg har kigget meget rundt på siden for at finde et af jeres svar, som jeg kan bruge til min situation, men kan ikke rigtigt finde noget, og det er primært derfor jeg skriver..

Jeg har længe haft et dårligt forhold til min mor; vi har været igennem lidt af vært, hvor hun har sagt jeg ikke skal spise, tvunget mig til at være sammen med folk, som jeg ingenting har tilfælles med i form af sport, og bare været totalt nedladende generalt overfor min eksistens..min far har bare givet min mor frit løb, fordi han er en kujon.

Jeg har fortalt alt det her til en lære, som har været en stor hjælp, og som jeg kan tale med om alt, hvis jeg har lyst. Hun og min anden lære, hjalp mig med at få fortalt alt det her til mine forældre og det er her mit problem ligger: Hvad gør man hvis ens forældre ikke tager det pænt?

Min mor fik et opkald om at min far havde fået en mail omkring alt det her, hvor mine forældre så satte mig ned og ville tale med mig omkring det. Jeg forklarede dem hvordan jeg havde det med hele situationen og så vidre. Samtalen gik primært på min mors opførelse: alkoholforbrug (tror hun er en stille alkoholiker), hvordan hun nedgør mig, at hun har sagt hende og min far måske skal skilles, sport og en masse andet. Min mors reaktion var at blive sur og råbe af mig. Jeg endte så med at gå ind på mit værelse og låse døren.

Her ligefør fik min far et opkald af en eller anden, hvor jeg kunne høre ham tale om mig. Ting han sagde var: “Hun siger det jo kun fordi hun synes opmærksomheden er rart”, “Hun har det jo ikke dårligt” og en masse andre ting, hvor jeg bare sad og var like: Hvad fuck ved han om det? Har ingen respekt tilbage overhovedet for mine forældre.

Jeg har gjordt alle tingene som folk siger man skal, men mine forældre tror ikke på jeg har det dårligt, selvom jeg har det forfærdeligt.

Jeg er begyndt at selvskade i form af cutting og slå på mig selv.

Jeg tror jeg har fået noget ‘spise OCD’, hvis der er noget der hedder det, siden jeg ikke kan spise efter kl. 24 eller før 18, eller mere end 500 kcal. i hverdagene. (Og det hjælper ikke at min mor så, når jeg går i gang med at spise de første 200 kcal, begynder at sige til mig: “Du skal jo ikke tage på, pas nu på” eller “har du virkelig brug for det der”)

Så hvad gør jeg nu?

Vil ærligt bare gerne dø..

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Det lyder som om, at du har prøvet rigtig mange ting, for at det skal blive bedre med dine forældre. Og jeg tænker, at du har prøvet alt det rigtige! Desværre lyder også som om, at dine forældre ikke lytter efter og tager dig alvorligt - sådan som de gerne skulle.

Du skriver, at du er begyndt at skade dig selv og går meget op i, hvad og hvornår du spiser. Det bekymrer mig. Jeg ved, at det kan føles som om, at det måske hjælper én, med alt det svære. At det f.eks. er nemmere, at have fokus på mad, kalorier og klokkeslæt, end det svære, man føler inden i. Er det noget, du kan genkende?

Det er jo bestemt ikke, den bedste løsning på de svære tanker og følelser, som du bakser med alene. Derfor er det rigtig vigtigt, at du får noget hjælp.

Du skriver, at din mor har et problem med alkohol. Jeg forestiller mig, at det nok kan gøre det endnu sværere at tale med hende. Når man har et alkoholproblem, er man ikke altid bevidst om, hvad man siger og gør. Og man kan blive meget fokuseret på sine egne behov, frem for andres. Mon det giver mening for dig?

Samtidig er det ofte sådan, at man i familier måske kan være flov over, at der er en der drikker. Derfor kan man komme til at fokusere mere på, at der ikke er nogen der egentlig opdager det, frem for at gøre det, der er allervigtigst - nemlig at sørge for, at man som familie får noget hjælp.

Dine forældre skal lytte til, hvad du siger. Og de skal hjælpe dig og sørge for, at du har det godt.

Det lyder desværre som om, at din far ikke helt har forstået , hvordan du har det. Han har i hvert fald ikke taget det alvorligt, som han skal. Selvom du har været så sej, og har fortalt din lærer om det.

Jeg tænker derfor på, om du kunne have mod på , at tale med din søde lærer en gang til? Måske kan det føles uoverskueligt, men jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at dine forældre får noget hjælp til, at lytte noget mere til dig og hjælpe dig, med de ting du tumler med. Det betyder også, at din mor f.eks. kan have brug for noget hjælp til sin alkohol. 

Fortæl din lærer hvordan situationen er lige nu. Som lærer har hun nemlig pligt til at hjælpe dig, og det lyder det også som om, at hun gerne vil.
Du kan eventuelt vise din lærer dette brev, hvor du beskriver det rigtig flot. Det er vigtigt, at du får noget hjælp. For det er ikke meningen - eller okay - at det er som det er nu.

Hvis du synes at det er svært, at tale med din lærer igen, kan du altid ringe til BørneTelefonen. Her kan du få mere hjælp til, hvilke muligheder du har for at få hjælp.

Jeg ønsker dig alt det bedste!

De bedste hilsner fra

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat