Brev

Fortabt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Det lyder som om, at du har prøvet rigtig mange ting, for at det skal blive bedre med dine forældre. Og jeg tænker, at du har prøvet alt det rigtige! Desværre lyder også som om, at dine forældre ikke lytter efter og tager dig alvorligt - sådan som de gerne skulle.

Du skriver, at du er begyndt at skade dig selv og går meget op i, hvad og hvornår du spiser. Det bekymrer mig. Jeg ved, at det kan føles som om, at det måske hjælper én, med alt det svære. At det f.eks. er nemmere, at have fokus på mad, kalorier og klokkeslæt, end det svære, man føler inden i. Er det noget, du kan genkende?

Det er jo bestemt ikke, den bedste løsning på de svære tanker og følelser, som du bakser med alene. Derfor er det rigtig vigtigt, at du får noget hjælp.

Du skriver, at din mor har et problem med alkohol. Jeg forestiller mig, at det nok kan gøre det endnu sværere at tale med hende. Når man har et alkoholproblem, er man ikke altid bevidst om, hvad man siger og gør. Og man kan blive meget fokuseret på sine egne behov, frem for andres. Mon det giver mening for dig?

Samtidig er det ofte sådan, at man i familier måske kan være flov over, at der er en der drikker. Derfor kan man komme til at fokusere mere på, at der ikke er nogen der egentlig opdager det, frem for at gøre det, der er allervigtigst - nemlig at sørge for, at man som familie får noget hjælp.

Dine forældre skal lytte til, hvad du siger. Og de skal hjælpe dig og sørge for, at du har det godt.

Det lyder desværre som om, at din far ikke helt har forstået , hvordan du har det. Han har i hvert fald ikke taget det alvorligt, som han skal. Selvom du har været så sej, og har fortalt din lærer om det.

Jeg tænker derfor på, om du kunne have mod på , at tale med din søde lærer en gang til? Måske kan det føles uoverskueligt, men jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at dine forældre får noget hjælp til, at lytte noget mere til dig og hjælpe dig, med de ting du tumler med. Det betyder også, at din mor f.eks. kan have brug for noget hjælp til sin alkohol. 

Fortæl din lærer hvordan situationen er lige nu. Som lærer har hun nemlig pligt til at hjælpe dig, og det lyder det også som om, at hun gerne vil.
Du kan eventuelt vise din lærer dette brev, hvor du beskriver det rigtig flot. Det er vigtigt, at du får noget hjælp. For det er ikke meningen - eller okay - at det er som det er nu.

Hvis du synes at det er svært, at tale med din lærer igen, kan du altid ringe til BørneTelefonen. Her kan du få mere hjælp til, hvilke muligheder du har for at få hjælp.

Jeg ønsker dig alt det bedste!

De bedste hilsner fra

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat