Forskelsbehandling af min søster og jeg

Kære C.C

Hvor blev jeg rørt over dine smukke ord om din søster og din søster-kærlighed som stråler ud af dette brev. Din kærlighed har helt sikkert allerede en stor indflydelse på din søster, uden den, ville hun sandsynligvis være et helt andet sted i livet end hun er nu. Kærlighed indeholder så mange gode elementer som din søster kan bruge i sin egen søgen efter identitet.

Men du har helt ret, når forældre gør forskel på deres børn, kan det have nogle kedelige konsekvenser for begge børnene. Søskende måler sig med hinanden på godt og ondt, så det er vigtigt at sol og vind bliver fordeles lige. Hvis man vokser op i et hjem, hvor ens søster konsekvent bliver fremhævet, er der stor risiko for, at man udvikler en grundlæggende usikkerhed i forhold til sig selv og andre. Eller man risikerer at miste eller vakle i troen på egne evner og man oplever ikke at være god nok eller ikke at kunne slå til.

Skrive et brev, tage en snak og være en god storesøster, det kan være måden at hjælpe din søster på, jeg beskriver herunder og væsentligt, at jeres forældre bliver gjort opmærksom på de følelser der i spil, og den måde I begge har bemærket forskellenes betydning.

Du mener at din søster føler sig mindre elsket af jeres forældre, end dig, det kan jeg godt forstå du synes er forfærdeligt. Jeg tænker at det kan have stor betydning for din søster, at I får snakket med jeres forældre om dette hurtigst muligt og kommer i gang med kommunikationen. Jeg tror også det er vigtigt at give jeres forældre en chance for at forklare sig og fortælle jer hvordan de har oplevet det hele. Selvom du er sur og skuffet over at de har behandlet din søster sådan som du beskriver, så kan man ikke lave om på fortiden. Din søster har længe følt at det hele drejer sig om dig og at hun ikke har noget at bidrage med, derfor tænker jeg at det er vigtigt for hende nu at få fortalt hvordan hun har det. At føle sig hørt af jeres forældre. Jeg håber, at det kan ske uden at anklage, men at der er plads til at fortælle, at lytte og blive lyttet til - det tænker jeg, kan skabe grundlag for positive forandringer og opmærksomheder i jeres familie.

Jeg tænker, at måske er det muligt at dine forældre ikke er opmærksom på, at de forskelsbehandler jer. Ikke at det skal være en undskyldning, men det kunne være en forklaring. Hvis det er sådan det hænger sammen, så kan det forhåbentlig ændres ved at gøre jeres forældre opmærksom på at dette og fortælle dem, at I har brug for at det stopper nu. Her i brevet har du har været rigtig god til at beskrive, hvordan du ser forskelsbehandlingen og hvad den har gjort ved din søster, derfor tænker jeg, at hvis du skriver et brev til dine far/dine forældre og forklarer dette, så vil det give dem mulighed for at fordøje det du skriver og finde ud af hvordan de vil reagere.

At få den viden at man har gjort noget forkert i mange år, noget som ovenikøbet har været skidt for ens barn, det er ikke let at få af vide. Det kan være en fordel for jer alle, at fortælle dette i et brev, som en start, for at få begyndt på at åbne op omkring de følelser både du og din søster har. Forhåbentlig vil jeres forældre gerne gå ind i den snak om fortiden og nutiden, og om hvordan I, og din søster, har haft det. Det kan godt ende med at blive en positiv oplevelse for jer alle i fremtiden, og specielt for din søster, hvis I kommer i gang med at kommunikere om jeres følelser om den forskelsbehandling, som I føler der er foregået. Selvom forældre taler mere om det ene barn frem for det andet barn, så behøver det ikke at betyde at de elsker det ene barn mere end det andet. Det kan handle om fælles interesser mellem barn og forældre, og at andre spørger ind til det ene barn mere end det andet - måske igen ud fra interesse. Hvis man er meget interesseret i sport, kan det være svært at spørge ind til fx litteratur - men derfor er det jo alligevel vigtigt at man taler om andet end det man selv interessere sig for. Man kunne jo lære noget nyt og en andet menneske bedre at kende...

Fremtiden kan man forme, og hvis I finder en ordentlig måde at tale sammen på, så har I også gode chancer for at ændre tingene og finde en rar måde at være sammen fremover. Måske kan du starte med at skrive/fortælle dine forældre hvilken skøn og vidunderlig søster du har. Børn er forskellige, og forældre prøver tit at støtte hvert barn individuelt efter barnets behov og interesser, derfor er forskelsbehandling ikke altid noget dårligt. Det er denne hårfine balance mellem ikke at gøre forskel og netop at gøre forskel, som kan være så svær at tackle.

Din søster er 15 år og teenager, en periode af livet, som i sig selv meget krævende. Man er hverken barn eller voksen og følelserne lurer ofte lige under overfladen og der skal ikke så meget til, førend tårerne triller eller vreden tager over. En skilsmisse kan være rigtig hård for hele familien, og helt specielt for børnene. Jeres forældres skilsmisse har været ret hård, skriver du. Det kan føles som en stor sorg at miste barndomshjemmet med mor og far, og miste illusionen om kernefamilien. Så følelsesmæssigt har din søster en del at ”arbejde” med, ud over det du beskriver her, om forskelsbehandlingen.

Du spørger hvad du kan gøre for hende. Hvordan kan du give hende det, hun har brug for og hjælpe hende til at få succes og tro på sig selv. Det bedste du kan gøre for hende, det gør du allerede! Du giver hende kærlighed, du tror på hende, du har tillid til hende og du viser hende at hun betyder noget for dig. Ved at gøre dit bedste, når du går i gang med et projekt/studie/arbejde, så viser du hende hvad der skal til for at opnå det man ønsker sig. Ved at handle på uretfærdighed eller uforståelige ting, viser du hende at man godt kan ændre på tingene. Ved at være glad og stolt af det du opnår, viser du hende at man godt må være glad og stolt af det man opnår. Ved at fejle og rejse sig igen, viser du hende at man ikke kan gå igennem livet uden at fejle, men det er ok. Kort sagt så kan din søster lære meget om sig selv og finde frem til hvem hun gerne vil være, ved at kikke på hvordan du lever livet.

Det er rigtig dejligt at du gerne vil hjælpe din søster, og jeg er overbevist om at hun allerede føler sig hjulpet af dig. Hvis du har lyst til at snakke med en rådgiver her fra BørneTelefonen, så er du velkommen til at ringe herind på 116 111.

Ønsker det bedste for jer alle.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen