Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forældremyndighed over min lille søster

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 19 år

Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at din lillesøster har flere omkring sig, der bekymrer sig om, hvordan hun har det og ønsker det bedste for hende. Og når du beskriver din far, som han var, da du boede hjemme, kan jeg godt forstå, at du er bekymret for din lillesøster og ønsker, at hun ikke skal opleve nogle af de samme ting, som du har gået igennem. Jeg vil forsøge at give dig nogle idéer til, hvordan du bedst støtter din søster.

Ved du, om din lillesøster har nogen omkring sig, som hun kan snakke med? Nogle voksne, der kan lytte og hjælpe og støtte? Det, din søster oplever, behøver ikke nødvendigvis være det samme, som du oplevede. Men hvis situationen hjemme hos din far er utryg, er det vigtigt, at hun får hjælp til at finde nogen, hun kan betro sig til. Måske har hun en lærer i skolen, hun føler sig tryg ved? Måske kunne du også give hende nummeret til BørneTelefonen og fortælle hende, at hun altid er velkommen til at ringe, hvis hun får brug for at snakke?

Jeg synes også, det er vigtigt, at kommunen laver en børnefaglig vurdering af, om din søster trives hos din far. Selvom det godt kan være, at din søster har det fint, synes jeg, din bekymring er reel. og når man er bekymret for et barn, har man faktisk pligt til at henvende sig til kommunen. Derfor vil jeg foreslå, at du sammen med en voksen, du stoler på, får taget kontakt til den kommune, hvor din far og lillesøster bor og får fortalt om jeres bekymring for din lillesøster. Når der er risiko for vold (også psykisk), har kommunen nemlig pligt til at undersøge forholdene og hjælpe din lillesøster, hvis hun har behov for hjælp og støtte. Måske har de allerede lavet en sådan undersøgelse? Men det skader ikke at henvende sig med sin bekymring igen. 

Det kan være rigtig svært for en ung pige som dig og gå og være så bekymret for sin søster. Mon du får talt med nogen om det? Jeg vil foreslå dig at få en snak med en voksen, som ikke er din familie. Det kunne være din lærer, en venindes mor, en nabo eller en helt anden. En voksen, der ikke er indblandet i situationen (som fx dine familiemedlemmer) og som derfor bedre kan være der for bare dig. 

Jeg ønsker din lillesøster, dig og resten af din familie alt det bedste. Og jeg håber, der hurtigt findes en løsning, som din søster vil trives med. Jeg synes, at din lillesøster er rigtig heldig at have dig som storesøster. Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du får kontaktet kommunen eller bare har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat