Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forældre skal skilles

HJÆLP MIG VIRKELIG!!

Min mor siger at min far har været hende utro, men det VED jeg at han ikke har!!!!

HAR PRØVET ALT

HVAD GØR JEG HJÆLP!!

Nu vil hun skilles ;:(:(

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige pige,

Tak for dit brev. Jeg kan rigtig godt forstå, hvis du er frustreret og ked af det.

Når forældre bliver skilt, så har det ikke noget med børnene at gøre. Der er desværre rigtig mange børn, der alligevel føler, at det enten er deres skyld, eller at de skulle have gjort noget. Men der ikke noget, man som barn kan gøre, for det handler udelukkende om forholdet mellem forældrene.

Det kunne lyde som om, din far og mor måske ikke har snakket med dig om, hvad der sker lige og jeres families fremtid? De er sikkert meget kede af det over situationen, men det er stadig vigtigt, at de ikke blander dig ind i deres diskussionener og problemer. Jeg synes derfor, at det ville være en god idé at snakke med begge dine forældre om, hvordan deres konflikt påvirker dig, og hvor ked af det du bliver.

Du kan også vise dem dit brev og mit svar, hvis du synes, det er svært at sige det til dem. Hvis dine forældre ikke ved, hvordan de skal håndtere situationen overfor dig, så kan du sige til dem, at de kan ringe ind på Forældretelefonen på 35 55 55 57.    

Uanset om dine forældre bliver sammen, eller om de bliver skilt, så er det er en utrolig svær situation, som du er i lige nu. Det er derfor også vigtigt, at du ikke går med alt dette alene. Har du mon nogle tæt på dig, som du kan snakke med? Det kan være en veninde, en søskende eller måske en lærer?

Du er også meget velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med os. Du kan også få gode råd omkring skilsmisse her https://bornetelefonen.dk/tema/skilsmisse  eller læse om andres børns oplevelse med skilsmisse i vores brevkasse.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat