Brev

Forældre skændes

Hej

Mine forældre skændes konstant og jeg er så bange for, de skal skilles.
De råber ad hinanden og græder.
Jeg begynder også tit at græde over tanken om hele situationen.
Ved ikke hvad jeg skal gøre.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det kan være rigtig ubehageligt, hvis ens forældre skændes. Faktisk ved vi på BørneTelefonen, at det kan påvirke børns humør rigtig meget. Jeg kan høre, at det også påvirker dig.

Når forældre skændes kan de nogle gange godt glemme at passe på deres børn. Måske fylder skænderierne så meget, at de ikke tænker på, hvordan det føles at lytte på af andre. Måske er det også sådan hjemme hos dig.

Det er sådan, at du har ret til tryghed og omsorg derhjemme. Derfor er det også rigtig godt, at du skriver herind. Jeg tænker også på, om du mon har prøvet at fortælle dine forældre, hvordan du får det derhjemme, når de skændes? At det du bliver virkelig ked af det? og at det fylder meget når de konstant skændes?

Jeg forstår virkelig godt, hvis det kan føles svært at snakke om. For nogle kan det føles lidt lettere, at skrive det der er svært ned i et brev og give det til personen man gerne vil snakke med. Måske kunne det også være en hjælp for dig?

I brevet kan du skrive, hvordan du har det. Præcis som du har gjort til os. Det kan være en rigtig god måde at starte samtalen. Du også må meget gerne bruge BørneTelefonens guide til at skrive et brev her: skriv det.

I brevet kan du fortælle alt det du allerede har beskrevet så præcist for mig. Du skriver: Mine forældre skændes konstant og jeg er så bange for, de skal skilles. De råber ad hinanden og græder. Jeg begynder også tit at græde over tanken om hele situationen.

Du kan også blot vise dine forældre dit brev og mit svar og fortælle, at du har skrevet ind til BørneTelefonen. Det er en anden måde at få det svære sagt højt på.

Hvad tænker du mon om de forslag? Er de en hjælp for dig?

Hvis du ikke vil tale med dine forældre, så kan du også tale med en anden voksen nær dig. Måske har du en bedsteforælder, lærer eller moster der er god at tale med? Uanset hvad så er det vigtigt, at få det sagt højt. På den måde, bliver man ikke ligeså alene om tankerne.

Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe ind på 116 111 og dele tankerne med en af vores rådgivere. Vi vil altid gerne hjælpe!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat