Kære 17 årige pige
Hvor må det være hårdt at leve med skænderier, så længe du kan huske tilbage. Og at det ikke bliver bedre, men bare værre og værre.
Du har selv en mistanke om, at du er adopteret, måske føler du sådan, fordi du oplever at være de tager dine søstres parti, hvor du får skylden, hvis der er skænderier mellem jer søskende.
Man kan godt få lyst til at finde en forklaring, når man som du mangler at føle tillid og måske også kærlighed fra sine forældre. Mange børn kan i den situation godt “lege lidt med tanken” om, at det skyldes adoption. At der et eller andet sted ude i verden, sidder en mor og far og savner en. Jeg ved selvfølgelig ikke om, du er adopteret. Men jeg fornemmer du savner en mere kærlig relation derhjemme?
Uanset om du er adopteret eller ej, så tænker jeg, at du og din familie, igen har brug for hjælp til de mønstre der kommer ind i jeres måde at tale sammen. Det virker til at være et destruktivt mønster, når I skændes hele tiden, og dine forældre roder i dine ting og taler dårligt om dig, når de tror du ikke hører det.
Du har ret til et privatliv, og hvorfor de gør det, kan være fordi de også føler afmagt i jeres relation og prøver at lede efter, et eller andet på dit værelse, som kan forklare hvad der sker?
Det er dine forældres ansvar at sørge for at være de voksne og tage ansvaret for jeres relation. Det lyder som om der er sket et eller andet brud på tilliden, siden du har behov for at dække over, hvad du skal, når du går til fest. Jeg tænker det er lidt almindeligt for unge mennesker at gå til fest. Hvorfor du bliver nødt til at lyve om det, fortæller også mig, at I har brug for hjælp udefra.
Er det en mulighed at du får talt med dine forældre? Hvis du tror, at det vil du godt prøve, så vil jeg foreslå, du aftaler en aften med dem, hvor I tre kan tale sammen. Du kan forberede at fortælle dem, at du synes det er ærgerligt I skændes, og det går dig på. At du savner en bedre måde at I kan være sammen, hvor du ikke får skylden. Men at man kan snakke om, hvad der sker, når skænderierne stikker af. Måske kan dine forældre og dig lave nogle regler sammen omkring, hvordan I taler til og om hinanden?
Og måske får du også mod på at tale med dem om, at du tror, at du er adopteret og du ikke har set nogle billeder af dig selv, fra før du er 8 måneder. Så du får luftet dine bekymringer om det, og måske kan dine fortælle dig, hvordan det hænger sammen…
Kan du ikke se det for dig som en mulighed, er der måske en anden voksen, du stoler på og som lytter til dig? En lærer fra skolen, eller en fra familien?
Du har også den mulighed at ringe anonymt til din kommune og fortælle om dit problem derhjemme. Alle kommuner skal have en anonym rådgivning, hvor man kan ringe og få gode råd omkring de muligheder man har. Det er rådgivning både til unge, men også hvis man som familie, har brug for at tale med en familierådgiver. Du kan finde nummeret på din kommunes hjemmeside.
Vi vil også gerne hjælpe dig med at komme i kontakt med din kommune. Du kan ringe ind til os på 116 111, så kan vi finde nummeret for dig.
Der er den mulighed at dine forældre ringer til vores ForældreTelefon. Der kan de snakke sammen med en rådgiver, omkring hvordan de får taget ansvar i jeres relation og undgår skænderier, og får en bedre med at snakke sammen i stedet. Måske kan du foreslå dem det? De kan læse mere om det her: ForældreTelefonen og ringe på 35 55 55 57
Du er altid velkommen til at ringe eller smsepå 116 111, hvis du får brug for mere hjælp!
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
