Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

forældre problemer

Hej
Det er første gang jeg skriver inde på børnetelefonen, men jeg havde noget jeg gerne vil snakke om, som jeg ikke syntes jeg kan snakke med andre om.

Den sidste uge har min far været mega sure, men han har kun været sur på mig. hver gang han kommer hjem, finder han noget at skælde mig ud på.

Om det er fordi jeg har glemt at sætte en tallerken ind i opvaskemaskinen, eller om det er fordi jeg bruger min telefon for meget.

I dag sagde han, når jeg er nede under er det fordi det ente er for mad eller varmt vand. han synes også at jeg bruger for meget tid på mit værelse og med min telefon. men den eneste grund til at jeg bruger så meget tid oppe på mit værelse er fordi at jeg er bange for at lige så snart jeg er nedeunder eller sammen med ham, bliver jeg skældt ud.

Han syntes også at min verden kun handler om min telefon, at jeg ikke svare med det samme, og at jeg ikke har høre telefoner på når jeg høre noget med lyd på.

jeg vil lige sige til mit forsvar, at det er det de nøjagtig gør selv. min mor høre Linse på fuld brag og min far svare først efter 1000 år.

der er flere nætter hvor at jeg græder mig selv i søvn, fordi at jer ikke gider at f at hvide, at han er skuffet og bekymret for mig.
jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver herind. Og hvor er det super sejt, at du har mod på at dele dine tanker med os. Jeg ved, at det er noget som rigtig mange børn og unge kan genkende.

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det og frustreret, når din far skælder ud og er sur. Og når han misforstår dig, og hvordan du har det. Det lyder som om, han i virkeligheden ønsker, at I er mere sammen. Men istedet for at skabe en hyggelig stemning derhjemme, kommer han desværre til at bebrejde dig, at I ikke har så god kontakt.

Det kan være en rigtig hård tid både for den unge og for forældre, når man går fra barn til voksen.

Det er helt naturligt, at man som teenager er mere på telefonen, sammen med vennerne og mere i sit eget hoved, end man var tidligere. Sådan er det at være ung, og det betyder ikke, at man er uopdragen, ligeglad eller at man vil være sådan for altid.

Helt naturligt er det også, at man har brug for at sove mere, være mere alene og den slags. Sådan som det lyder til, at du også har? Men det kan godt give rigtig mange misforståelser og dårlig stemning derhjemme. Forældrene kan blive bekymrede og frustrerende, og savne deres datter eller søn. I bund og grund fordi begge parter holder utrolig meget af hinanden, hvilket, jeg også tænker, er tilfældet hos jer.

Jeg tror, at det ville være super godt, hvis du fik snakket med din far og din mor om, hvordan du har det. Måske ved de slet ikke, hvor ked af det du er over at få så megen negativ feedback fra din far. Og måske lægger din far slet ikke mærke til, at det er det, han gør.

Jeg ved fra andre unge, at det med at få sagt det, kan være rigtig svært. Og for nogle er det nemmest at skrive et brev eller en SMS til at starte med, eller vise dem det brev og svar, de har fået fra BørneTelefonen. Måske kunne det også hjælpe dig?

Nogle gange kan det være nemmere at vise sine følelser og tanker igennem et brev i stedet for at skulle sige det højt. Hvis ikke det går at tale med din far om det, kan du måske prøve at snakke med din mor eller en anden voksen, som så måske kan tale med din far om det.

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 11611, her vil der sidde en masse søde voksne, der meget gerne vil lytte til dig og komme med ideer. Og hvis din far har lyst, er han også meget velkommen til at ringe ind til vores ForældreTelefon på tlf.  35 55 55 57.

Igen mange tak for dit brev.

De allerkærligste hilsner

BørneTelefonen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat