Forældre problemer

Hej

Jeg er en pige på 16, som går i 10. Klasse. Jeg har ret så mange problemer med min mor, vi skændes stortset hver dag, og der er ikke rigtig sådan noget positivt imellem os.

Det startede lidt i 7, med at vi skulle skidte skole alle sammen, da der kun var til og med 6 klasse på den skole, jeg kom så på en anden skole med nogen af dem jeg havde gået i klasse med. Og på den nye skole var det bare slet ikke det samme, jeg havde ikke rigtig nogen at snakke med, følte mig ensom og usikker. Sådan var det så hele vejen igennem 7,8 og 9 klasse, og det begyndte at gå værre og værre i skolen, dog havde jeg en veninde inde i klassen, som jeg snakkede okay med.

Jeg havde svært ved at følge med i timerne og jeg fik det så vanvittigt dårligt hver gang vi skulle fremlægge, fordi jeg er så usikker på mig selv. Men det var der der startede med at jeg bare gled længere og længere væk fra min mor. Jeg fortæller hende aldrig noget som helst, og sådan har det været fra 7 klasse, så vi er slet ikke tætte mere! Hun ved ikke rigtig nogen om mig, andet end det hun jo sådan kan se jeg render og laver.
 
I 9 skulle vi jo så vælge hvad vi ville efter 9, og jeg ville gerne i 10, men min mor og papfar ( har aldrig set min far ) havde så travlt med at jeg skulle på gym, fordi jeg var så god, det var bare fordi jeg ville slaske et år sagde de! Og det var det jo så ikke, det har både fordi jeg havde brug for at blive meget bedre fagligt, få det bedre socialt, jeg vidste ikke hvad jeg ville og jeg var bestemt ikke klar på ag tage på gym.

Jeg fik så snakket med min studevejleder, som så hjalp mig med at komme ind på 10, da han også synes at jeg godt kunne bruge det år. I det her år, har jeg så fået de bedste veninder, men jeg har så fået utrolige dårlige karakter, fordi jeg virkelig har svært ved tingene! Har kun 02 og 4 taller, og det er min mor rigtig sur over, da de så mener at det bare er fordi jeg ikke laver en skid og bare dovner den… For det første gør jeg alt hvad jeg kan, og for det andet har jeg det stadigvæk rigtig svært ved det mundtlige!

Jeg skulle så til optagelsesprøve til HF, og har så lige fået af vide at jeg heldigvis er kommet ind, men min mor er stadigvæk sur på mig hele tiden, eller det er hun nok ikke. Men sådan føles det bare, også fordi at jeg nok selv kommer til ag være meget afvisende overfor hende, da jeg bare ikke gider hende mere, jeg føler slet ikke jeg er god nok, og at alt jeg bare gør er forkert!

Jeg har 6 mindre søskende, så vi er mange derhjemme, jeg elsker mine søskende rigtig meget, hvilket ogsp er noget af det der holder mig derhjemme. Nu vil min mor og papfar så sælge gården og flytte i den helt anden ende af landet, og jeg har simpelthen gået og været så ked af det over det, men de kan så heldigvis ikke få det solgt nu.

Men jeg har virkelig så svært ved at koncentrere mig i skolen, og jeg kan aldrig sove, og aldrig gøre noget rigtigt, har bare på fornemmelsen at alt jeg gør er forkert! Og jeg har slet ikke lyst til rigtig at snakke med min mor, så når jeg er herhjemme er jeg bare inde på mit værelse, hvilket de jo så ogsp er rigtig sure over.. Men de har bare så travlt med at der åbenbart er så meget negativt ved mig, og jeg har ikke rigtig snakket med nogen om det, fordi jeg har heller ikke lyst til at fortælle mine veninder om det, fordi hvad vil de så ikke tænke om mine forældre?

Det er kun blevet værre i år, og der har været perioder hvor vi ikke har snakket sammen, hvor det eneste der var vores samtaler var at skændes, og det spor er det ved at komme tilbage til! I nogen af vores skænderier har jeg kommet lidt frem med hvordan jeg har det herhjemme, men har virkelig ikke lyst til at snakke med hende, hun ved intet om mig, sådan personligt som sådan! Altså jeg fortæller hende ingenting længere, da hun selv har gjort sådan at jeg bare er bange for det er forkert eller at jeg nu for skæld ud hvis jeg fortæller det?!

Jeg kan simpelthen snart ikke klare det længere, har slet ikke lyst til at være herhjemme, har ikke lyst til at tage i skole, har ikke lyst til at ride mine 2 heste og er bare totalt drænet for energi, jeg falder altid først i søvn ved en 12-1 tiden, og står så op igen kl 5, og det hele er bare uoverskueligt ligenu, og min mor forstår aldrig hvorfor jeg ikke gider hende, og har bare travlt med at jeg er så doven og ikke laver en skid..

Altså jeg har aldrig set min far, men min mor har så boet med min papfar siden jeg var 5, altså jeg har aldrig følt det det mindste var min far, og jeg hr det for det meste okay sammen med ham, men han går også altid med min mor, ogsp er de bare 2 der står og skælder mig totalt ud..

Og jeg har ikke lyst til at snakke med nogen i min familie om det, så ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre?