Forældre og skole dræber mig

Kære du
JA, der er hjælp til dig. Og hvor er det godt, du har skrevet til BørneTelefonen. Måske bliver dit brev et vigtigt skridt på vejen hen mod, at du kan få det bedre og få noget hjælp.
Jeg er imponeret over den klarhed, du har i dit syn på, at du kæmper med skolen og med at bevare et godt forhold til din kæreste på trods af, at skolen og lektierne presser dig. Du virker på mig som en pige, der er god til at tænke tingene igennem og har en stærk vilje, når der er noget, du gerne vil opnå.
Dit brev viser meget tydeligt, at du går med en masse tanker, som må være svære at gå med næsten alene. Jeg kan forstå på dit brev, at din kæreste betyder rigtig meget for dig, og du føler dig elsket af ham. Det er rigtig dejligt og meget betydningsfuldt. Samtidig får jeg også det indtryk, at han ikke helt forstår dig og forstår den situation, du er i. Jeg tænker på, om du mon kan tale med ham om det?
Nogle gange er det godt, at vi ikke bare får ret i alt, hvad vi siger, men at vi kan blive bedre til at se tingene på andre måder også. Derfor kan det være godt, at din kæreste siger til dig, at du selv er skyld i, at du bliver uvenner med dine forældre og din lillebror. Men som din situation er lige nu, tænker jeg, at det kan være godt for dig, at du har et sted, hvor du har ”helle”. Et sted hvor du kan få lov til at komme ud med dine tanker, uden at de bliver vurderet. Mon du føler det på den måde? Hvis du gør det, mon du så kan tale med din kæreste om, hvad du har brug for, at han gør for at hjælpe dig? Måske har du brug for, at han lytter uden at komme med sin vurdering og mening?
Det er ikke i orden, at din far tager dig i armen eller tager fat om din hals. Det er forbudt at tage fat i sine børn på den måde, som du beskriver det. Jeg kan godt forstå, hvor frustrerende det må være, at din mor griner af det, og at det er dråben for dig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan dit forhold til dine forældre mon var inden nytårsfesten? Har du før oplevet, at de ikke snakker til dig, hvis I har været uenige, eller er det en ny måde, de reagerer på? Kan du huske, hvordan I mon tidligere har løst problemer, hvor I har været uenige eller måske uvenner? Hvis du kan det, så tænker jeg på, om du kan bruge de erfaringer? Måske er det bedre at tale med din far eller mor hver for sig og ikke sammen?
Ud fra dit brev får jeg det indtryk, at du er meget skuffet over dine forældres reaktion, og at det måske derfor handler om mere end ”bare” lige nytårsfesten... Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du kan få talt med dine forældre om dine tanker og følelser. Mon dine forældre fx ved, at du kæmper for at følge med i skolen, og at det er hårdt for dig at skulle fortsætte med lektierne om eftermiddagen? Mon de ved, at du lige nu slet ikke kan overskue at tage et bad? Sådan som I har det med hinanden lige nu, kan jeg forestille mig, at det vil være svært at tale med hinanden uden hjælp fra nogle andre. Jeg tænker på, om der mon findes nogle, som både du og dine forældre har tillid til? Det kunne fx være en i familien – en moster, en faster, en bedsteforældre eller måske en helt anden? Måske kan det også være en uden for familien, fx en af dine forældres gode venner, eller en af dine lærere? Hvis du tænker, at det kunne være en mulighed, kunne du måske tale med vedkommende og spørge, om han eller hun vil hjælpe dig med at få talt med dine forældre?
Ligesom din kæreste, bliver jeg også bekymret, når du skriver, at du tænker på at tage dit eget liv. Jeg kender jo ikke dine forældre og ved ikke, hvordan de reagerer i forskellige situationer. Jeg tror, at nogle forældre bliver meget meget forskrækkede og bekymrede, hvis deres børn taler om at tage deres eget liv. Måske ved de slet ikke, hvordan de skal reagere og kommer på den måde til at ignorere det. Måske kan det være en forklaring på, hvorfor dine forældre ikke har sagt noget til dig om din sms... Jeg tænker, det ville være godt, hvis I også kunne få talt ud om det og om de følelser, det vækker i dig, at de ikke taler til dig. Hvad tænker du mon om det?
Du skriver, at du også tænker på et andet sted at bo. Det tænker jeg er en idé, du også kan undersøge nærmere. De ting, der sker derhjemme, hvor din far tager fat i dig, skal kommunen hjælpe dig med ikke forekommer. Du har altid mulighed for at kontakte kommunen og få en snak med en socialrådgiver. En socialrådgiver er vant til at tale med unge i din situation og kan også have nogle ideer til, hvad der kan ske, så du kan få det bedre. Det kan fx være at finde et sted, hvor du kan bo. Hvis du får god tillid til socialrådgiveren, kan han eller hun måske også bruges til, at I sammen kan få en god snak med dine forældre. Måske er det et stort skridt at tage kontakt til kommunen? Jeg tænker på, at du måske kan tage din kæreste med, så han kan støtte dig?
Nu har jeg givet dig nogle ideer til, hvad du måske kan gøre, så din situation kan blive anderledes. Som du kan se, handler de alle sammen om, at det er vigtigt, at du får vendt dine tanker med nogle voksne, der kan hjælpe dig. Det kan lyde meget lettere, end det egentlig er. For hvordan skal man tage hul på sådan en snak? Hvordan skal man få fortalt, hvad det er for følelser, man har? Hvis du har brug for at få mere støtte til det og måske nogle konkrete ideer til, hvordan du kan gribe det an, er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111.
BørneTelefonen kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du får fat i en socialrådgiver i din kommune. Du kan godt være anonym, selv om du fortæller, hvilken kommune du bor i.
Jeg vil ønske dig rigtig meget held og lykke på din vej til at få det bedre. Og så vil jeg endnu en gang sige til dig, at jeg synes, du er så mega sej, fordi du har taget initiativ til at skrive til BørneTelefonen. Tak for det.
De bedste tanker og kram fra BørneTelefonen