Brev

Forældre og “pap” far

Hej. Jeg er en pige på 13 og jeg har problemer, synes jeg selv. Det går mig meget på, jeg har rigtig mange veninder jeg kan snakke med men de vil ikke kunne forstå mig.

Det hele startede med at min mor blev skilt fra sin min gamle “pap” far. (Min mor og far blev skilt da jeg var 2) Efter han var flyttet fra os farandrede min mor sig, hun havde sagt at hun ikke skulle have en kæreste lige foreløbig, men så starter hun med at lave en dating profil.

Jeg føler mig på en måde udnyttet, jeg har lidt svært ved at sove andre steder. Men hun mødte så de mænd hun kontaktede inde på nettet og sagde bare inden hun tog afsted efter at have afleveret mig ude ved min mormor og morfar eller hvor det nu var. Hun sagde, “jeg skulle ud med en veninde”, “jeg ville gerne være lidt alene” og alle de ting. Altså, jeg er en pige på 13 og jeg kan godt regne sådan noget ud.

Nu efter jeg mødte en hun havde noget med ovre fra København har hun fået en NY kæreste. Første aften vi mødte ham var hjemme ved os, fint nok. Men hun glemte så lige at fortælle at han sov der. så jeg var gået ud i underbukser om morgen, og der sad han så. Jeg har værelse ved siden af dem. (jeg har problemer med at sove om natten og kan bedst sove tidligt om morgenen. Og så ligger de og har, det du ved nok. Jeg er bare vågnet af det så mange gange nu og jeg er så træt at det, jeg kan ikke falde i søvn bagefter.

Og jeg brydes mig ikke ret meget om ham. Han laver “jokes” med mig og nogle gange mener han det. Jeg kan bare ikke klare det længere! Jeg føler bare at han kommer i første række og så kommer os børn. Hun bedte engang min ældste bror på 15 om at flytte ud til vores farmor og farfar fordi de ikke kan lide hinanden. Jeg håber ikke du synes at det er et unødvendigt spørgsmål… men tak fordi du svarer, det betyder meget.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år
Tak for dit brev, hvor du fortæller om dine problemer med din papfar. Jeg vil starte med at fortælle dig, at der ikke er nogen problemer, der er for små eller for unødvendige til, at man må skrive ind til os.
Jeg kan godt forstå, du føler at din mor lidt har svigtet dig. Hun sagde jo at hun ikke skulle have nogen kæreste foreløbig, og hun var måske ikke ærlig omkring, hvad hun lavede, når du blev afleveret hos din mormor og morfar.
Har du mon snakket med din mor om, hvordan du har oplevet det hele eller fortalt hende, hvordan du har det? Nogen gange er det nemlig sådan, at vi slet ikke er opmærksomme på, at det vi gør, kan have en betydning for andre, og især ikke hvis man er forelsket og svæver på en lyserød sky.

Så jeg tænker at det slet ikke er sikkert, at din mor har opfanget, at hun lader sin nye kæreste komme i første række og lidt glemmer jer børn. Hvad tænker du om den idé?
Måske du synes, det er lidt svært at skulle snakke med din mor om, men så kunne det måske være en idé at spørge din mormor og morfar, om de måske vil hjælpe dig med det. Eller du kunne skrive et brev til din mor, hvor du fortæller alt det du gerne vil. Hvad tænker du om det?
Jeg kan godt forstå at du ikke synes det er særlig rart at skulle høre på at de har sex, det er faktisk noget vi får flere breve om herinde, så du er bestemt ikke den eneste. Jeg tænker om det måske var en mulighed at du begyndte at larme lidt inde på dit værelse, når du kan høre dem. Du kan for eksempel hoste, "komme til" at vælte noget eller måske lade som om du skal op og tisse. På den måde kan de høre at du er vågen.

En anden idé kunne være, at du har en ipod eller din telefon og nogle høretelefoner liggende ved siden af sin seng, og når du så kan høre dem, så kan du putte høretelefonerne i ørerne og tænde for noget musik..?
Husk på, at du altid er velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111.
De bedste hilsner
BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat