Brev

Forældre og “pap” far

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år
Tak for dit brev, hvor du fortæller om dine problemer med din papfar. Jeg vil starte med at fortælle dig, at der ikke er nogen problemer, der er for små eller for unødvendige til, at man må skrive ind til os.
Jeg kan godt forstå, du føler at din mor lidt har svigtet dig. Hun sagde jo at hun ikke skulle have nogen kæreste foreløbig, og hun var måske ikke ærlig omkring, hvad hun lavede, når du blev afleveret hos din mormor og morfar.
Har du mon snakket med din mor om, hvordan du har oplevet det hele eller fortalt hende, hvordan du har det? Nogen gange er det nemlig sådan, at vi slet ikke er opmærksomme på, at det vi gør, kan have en betydning for andre, og især ikke hvis man er forelsket og svæver på en lyserød sky.

Så jeg tænker at det slet ikke er sikkert, at din mor har opfanget, at hun lader sin nye kæreste komme i første række og lidt glemmer jer børn. Hvad tænker du om den idé?
Måske du synes, det er lidt svært at skulle snakke med din mor om, men så kunne det måske være en idé at spørge din mormor og morfar, om de måske vil hjælpe dig med det. Eller du kunne skrive et brev til din mor, hvor du fortæller alt det du gerne vil. Hvad tænker du om det?
Jeg kan godt forstå at du ikke synes det er særlig rart at skulle høre på at de har sex, det er faktisk noget vi får flere breve om herinde, så du er bestemt ikke den eneste. Jeg tænker om det måske var en mulighed at du begyndte at larme lidt inde på dit værelse, når du kan høre dem. Du kan for eksempel hoste, "komme til" at vælte noget eller måske lade som om du skal op og tisse. På den måde kan de høre at du er vågen.

En anden idé kunne være, at du har en ipod eller din telefon og nogle høretelefoner liggende ved siden af sin seng, og når du så kan høre dem, så kan du putte høretelefonerne i ørerne og tænde for noget musik..?
Husk på, at du altid er velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111.
De bedste hilsner
BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat