Brev

Forældre og hvad de kan tillade sig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Tak for dit brev til BørneTelefonen. Det er godt du skriver herind med dine følelser og dine frustrationer over dit forhold til din familie og rækker ud efter en hjælpende hånd.  Det lyder bestemt ikke rart for dig, at du har denne følelse af at du nærmest bliver holdt fanget i hjemmet og at du dagligt bliver konfronteret med, at dine forældre syntes du er en dårlig søn. Det lyder lidt som om I ikke har fået snakket ordentligt sammen derhjemme om forventninger og pligter til hinanden, det skulle gerne være et samarbejde med alle i familien, at sørge for den gode stemning. Alle mennesker har brug for at føle sig elsket af sin familie.

Du er midt i din teenager tid hvor mange oplever perioder, hvor forholdet til deres forældre er meget anstrengt. Det kan skyldes, at man føler sig moden nok til at træffe sine egne beslutninger. Forældrene derimod betragter måske stadig den unge som et barn, der skal rådes og vejledes. Det kan for alle parter være en meget svær periode, fordi man som 16 årig føler sig gammel nok til selv at bestemme. Hvorimod forældrene måske mener, at det er dem der bestemmer, så længe man bor hjemme.

Umiddelbart lyder det hårdt, at de ønsker du skal arbejde hver dag, så der ikke bliver tid til fritid, venner og jeg tænker også der skal bruges tid på lektier? Det er helt forståeligt du har brug for tid, der er din egen, hvor du kan se dine venner og måske tid til at gå til en fritidsaktivitet. Men samtidig er det også tit sådan at når man bliver en ung mand, som du er nu, at man skal bidrage økonomisk og selv må tjene sine lommepenge, det er forskelligt fra familie til familie og vigtigt I får taget denne snak, så I forhåbentlig kan finde en vej, hvor der er plads til både dine og dine forældres ønsker. 

Jeg kan sagtens forstå at det kan være svært at være i, svært for dig men måske er det også svært for din familie, at stemningen derhjemme ikke er helt god, kunne det tænkes? Jeg tænker på om I jævnligt får snakket sammen i familien, om hvordan det går og om alle er glade for den måde I er sammen på i familien? Hvis ikke, så kan det være at det er en god ide at holde et familiemøde nu, hvad tænker du om det?

De fleste ønsker et godt og respektfuldt forhold, et forhold hvor man kan hjælpe hinanden og hvor man er glad og laver rare ting sammen. For at finde frem til at få et sådant forhold, må begge parter, altså både dig og dine forældre, blive enige om at starte forfra, viske alle de tidligere dumme oplevelser væk. Gad vide, om I nogensinde har snakket helt konkret om, hvordan I har det sammen? Måske kunne et familiemøde være der hvor I får ”lagt kortene på bordet”. Jeg tror, at for at få et godt møde med en positiv stemning, så skal alle parter også komme til mødet med positive intentioner. Måske kan du og resten af familien, aftale, at I kun må komme med positive forslag til mødet, og få lagt nogle planer for hvordan man løser konflikter og bidrager til hjemmet , hvad tænker du om det?

Det kan godt være at det må være dig der tager det første skridt og fortælle dine forældre at du ønsker et godt forhold og at I måske kan starte med at lave et familiemøde. Jeg ved fra andre unge, at det kan være svært at få startet sådan en snak, men måske er det en mulighed du starter med at vise dine forældre dit brev til os og mit svar, så de kan få et indblik i hvilke tanker og følelser du går med, hvad tænker du om det?

Spørg dem herefter, om I kan holde et familiemøde. Det vil være en fordel at være forberedt til mødet, for hvis man kommer uforberedt, vil der være risiko for at du glemmer noget og at I kommer til at skændes om det sædvanlige. Det vigtigste på et sådant møde, er at alle viser at de vil gøre en indsats og siger hvordan.

Jeg vil også gerne opfordre dig til at finde en at snakke med, gerne en voksen som måske bedre kan sætte sig ind i hele din familiesituation (end en der ikke er voksen), både om økonomien og de andre ting der fylder meget hos dig omkring familielivet, det kan været et familiemedlem, en vens forældre, en klubmedarbejder eller en anden voksen. Når man går med sine problemer alene, kan det nogle gange være svært at se andre muligheder. Andres erfaringer og tanker kan være meget værdifulde og brugbare, og de kan bruges som inspiration til at løse ens egne problemer anderledes.

Det er dog tit sådan at forandring tager tid. Måske skal der mere end et møde til, for at I finder en god løsning hjemme hos dig.

Hvis ikke du synes, det ændrer sig eller du ikke synes, at forslaget er det rigtige for dig, så er du altid velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på UngeChatten eller vores SMS rådgivning.

De kærligste hilsner

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat