Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forældre hader min kæreste

Hej BørneTelefonen,

Jeg har haft en kæreste i ét år nu, og jeg må stadig ikke sove med ham, hvilket skyldes vores kultur… det er jeg virkelig sur over. For nyligt var der nogle problemer mellem ham og mig, som gjorde at vi droppede at være kærester, men vi ses stadig og opføre os som kærester, men nu er mine forældre sure over jeg er sammen med ham og vil ikle have jeg tager hjem til dig eller ses med ham…

han har ikke været hjemme hos mig, da han ikke føler sig velkommen her, det er både jeg og mine forædler trætte af, og jeg har prøvet at få ham til at komme, men det hjælper ikke.

Mig og ham vil gerne få vores forhold op og køre igen og ses igen, men jeg må ikke, fordi mine forældre åbenbart ikke han lide han længere, efter han har gjort mig ked af det, og de tror det hele er HANS skyld og at han har gjort mig ked af det og de siger jeg er for naiv, fordi jeg hele tiden tager hjem til ham, men det er jeg ikke, jeg vil bare gerne være sammen med min kæreste!..

Hvad skal jeg gøre???

Hilsen pigen hvor hendes forældre ødelægger hendes forhold..

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18

Hvor er det godt du skriver herind. Jeg ved, hvor svært det kan være, når nogen, man holder af, ikke kan finde ud af det med hinanden. Jeg vil prøve at give dig nogle råd til, hvad du kan gøre.

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg på, at dine forældre nok har et stort ønske om at passe på dig – måske har de lidt svært ved at deres ”lille pige” er ved at blive voksen? Sådan er det i hvert fald med mange forældre. Men virkeligheden er jo den, at du er en ung kvinde, som er 18 år, voksen og myndig. Dine forældre kan derfor ikke bestemme, hvem du skal være kærester med. Når du bor hjemme ved dine forældre, kan de selvfølgelig godt bestemme at de ikke vil have ham på besøg – men de kan ikke forbyde dig at være sammen med ham. Så i princippet ville du være i din fulde ret til at sige til dine forældre, at det skal de ikke blande sig i. Men en sådan tilgang ville måske kunne skabe endnu mere konflikt mellem dig og dine forældre. Det lyder heller ikke til, at det er det du ønsker. Så i første omgang er det måske et forsøg værd at gå en anden vej. En vej der måske kan bygge bro imellem dig, din kæreste og dine forældre.

I den forbindelse tænker jeg, at det er vigtigt at du og dine forældre får jer en snak om dig og din kærestes forhold, om at du er voksen og selv bestemmer, men at det ville være dejligt, hvis de ville bakke op omkring din beslutning og forstå at tingene ikke nødvendigvis bare er enten/eller. Det ville måske være en idé at aftale med dine forældre en dag, hvor I ville kunne sætte jer ned og tage denne her snak? I vil få mulighed for at vælge et tidspunkt, hvor I tror at I vil have overskuddet til at tage en konstruktiv snak om hvordan I får det godt sammen, med energi til at lytte til hinandens tanker og følelser. Det vil også give jer mulighed for at forberede jer på, hvad der er vigtigt for jer at sige. Til det kan du også skrive dine tanker ned i et brev, som kan læses op eller du kan vise dem dit brev herind til og mit svar til dig.

Måske har du og dine forældre snakket meget om din kæreste i tiden lige efter, I var gået fra hinanden. Det er meget naturligt, at man fokuserer lidt ekstra på det negative ved forholdet og personen, når man lige har slået op. Det gør ligesom det hele lidt nemmere, men det giver måske heller ikke altid et helt rigtigt billede af, hvordan forholdet egentlig har været. Der har jo som regel også været gode ting, selvom det ikke er dem, man fokuserer på lige der. Måske det kunne være en god idé at fortælle dem om nogle af alle de ting, som du godt kan lide ved din kæreste, så de forstå forholdet mere nuanceret og positivt. 

Jeg kan godt forstå, at det må være svært for din kæreste at komme med hjem til dine forældre, når han ikke føler sig velkommen. Det må være ubehageligt at have det sådan når man i forvejen måske gerne vil gøre et godt indtryk på sine svigerforældre. Men jeg kan også godt forstå, at det er vigtig for både dig og dine forældre, hvis han kom mere i hjemmet. Det ville måske kunne give dine forældre en bedre mulighed for at lære ham at kende, og se alt det gode, som du ser. Det ville også sende et signal til dem om at I to står sammen. Måske du kunne prøve at snakke med ham igen, om muligheden for at komme med over og snakker med dine forældre om jeres forhold? Måske du kan prøve at forklare ham, at du godt kan forstå, hvorfor det er svært, men at det ville betyde meget for dig og du selvfølgelig vil være der til at støtte ham?  Du kunne også høre ham om, hvad der skulle til for at han ville føle sig velkommen hos jer. Hvis det er for svært, kunne I måske starte med et kort besøg og så bygge videre derfra?

Du skriver, at I har en anden kultur, derfor tænker jeg, at du kunne have glæde af at kigge på to links til rådgivninger, spm har de kulturelle aspekter som speciale: http://www.etniskung.dk/For-unge/ og http://sabaah.dk/raadgivning/

Og ellers er du selvfølgelig også altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonens rådgivning. 

Du virker som en rigtig stærk og refleskiv pige, der følger sit hjerte og tager hånd om de problemer hun møder på sin vej. Jeg håber du vil blive ved med at have det samme gåpåmod fremover – så håber jeg, at det komme til at gå på bedste vis.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat