Kære ”pige på14 år”.
Mange takfor dit brev, hvor er det bare flot, at du skriver til os, når noget er svært. Den situation du er havnet i, er på ingen måder nem, og jeg kan virkelig godt forstå, at du er ked af det. Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget.
Det er aldrig nemt at være barn, når de voksne skændes. Og det bliver endnu sværere, hvis de bruger børnene til at holde sammen på familien og ikke mindst når de siger grimme ting om den anden forældre /papforælre til børnene… Pyha, du må være fyldt op af noget, som jo slet ikke er dit ansvar.
Når jeg læser dit brev, tænker jeg, det er vigtigt, at din mor og papfar finder ud af, hvor svært det er at være dig, når de skændes. På en eller anden måde, skal de opdage, hvor svært det gør det for dig, når de skændes og siger grimme ting, om den anden, til dig… Så tror jeg nemlig at de vil gøre sig mere umage, for ikke at sætte dig i den situation...
Jeg tror, det kunne være rigtig godt for dig, at finde en voksen, som ikke er indblandet i alt det derhjemme, som du kunne betro dig til, og som måske kunne hjælpe dig med at tale med din mor og papfar…? Det kunne være din moster, en god venindesmor eller en sød nabo. Tror du, at du kan det..?
Du skriver i dit brev ikke noget om, hvordan dit forhold er til din mor…? Måske kunne du også bare sætte dig ned sammen med hende en eftermiddag og fortælle hende, hvor svært du har det med deres skænderier…? Måske er din mor og papfar ikke opmærksomme på, hvad de lægger over på dine skuldre… Jeg forstår godt, hvis deter svært at tage den snak med din mor alene, men der ville en anden voksen måske kunne hjælpe dig…?
Hvis du fårbrug for at drøfte det med en anonym voksen, er du altid velkommen på BørneTelefonen på 116 111 eller UngeChatten, hvor der sidder en rådgiver klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23.
De bedste ønsker fra BørneBrevkassen
