Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forældre der ikke forstår en skid…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 13 år,

1000 tak for dit modige og vigtige brev. Og for din tillid.

Jeg kan godt forstå, at du bliver rigtig ked af det og er trist i hverdagen, over at føle den angst for socialt samvær med andre. For det er svært ikke at kunne gøre noget, fordi man er fyldt med angstfyldte tanker og følelser.

Det lyder som om du kan have det, der hedder ”socialangst” eller ”socialfobi”. Det er, når man som du bliver virkelig angst og bange for at være sammen med andre, fordi man får en masse negative tanker om hvad de mon tænker om en. Også i situationer, hvor man tænker man egentlig burde føle sig tryg. F.eks. med veninder og familie.

Desværre er du ikke den eneste, der oplever periode i deres liv, hvor de lider af angst. Og især rigtig mange unge oplever perioder med socialangst. Det er meget mere udbredt end man lige tror.

Det er en lidelse, som ganske rigtigt også gør en rigtig ked af det. Fordi den forhindre en i at leve det liv man gerne vil. Derfor har man brug for hjælp, til enten at slippe af med angsten – eller til at lære hvordan man hele tiden kan overvinde den.

http://www.psykiatrifonden.dk/soeg.aspx?SearchTerm=Angst

kan du læse meget mere om socialangst, og andre angstlidelser. Det er en virkelig god side, og når du læser på den, er jeg sikker på, at du vil blive lettet over at opdage, at det du oplever, desværre ikke er ualmindeligt.

Jeg forstår også godt, at du bliver ked af det og frustreret over, at dine forældre endnu ikke helt har forstået alvoren af din angst. Og det må have krævet et utrolig stort mod, for dig at betro dig til dem?

Det er nemlig rigtig svært, at fortælle om den slags følelser og tanker. Bl.a. fordi de også er svære for en selv at forstå.

Jeg tror slet ikke din mor og far ved, hvor meget du lider under din angst. Eller meget mod det har krævet af dig, at betro dig til dem. For så ville de ikke skælde dig ud, og de ville ikke tvinge dig til at være sammen med andre.

Det er imidlertid ofte sådan, at mennesker der aldrig har prøvet at have en angstlidelse, slet ikke forstår hvor alvorligt det er. De tænker som dine forældre, at alle bekymrer sig over hvad andre måtte tænke. For det er tanker alle har i højre eller mindre grad.

Men du – og mange andre ved – at socialangst er en stor, reel og alvorlig angst, der pludselig fylder hele din krop, dine tanker og følelser på en meget, meget negativ måde. Og at angsten helt kan tage magten fra en.

For angst kan få dit hjerte til at banke ukontrolleret, give åndenød, følsele af at skulle besvime, kvalme, indre rysten, følelsen af varme/kulde, tørhed i munden, besvær med at bevæge kroppen naturligt, negative tanker der kører rundt og rundt, og mange, mange flere symptomer.

Er det mon symptomer du kan genkende?

Det er heldigvis ikke farligt at have alle de symptomer, selvom de føles som om kroppen er helt ude af kontrol. De er ikke farlige, men rigtig ubehagelige. Og mange bliver bange for om de er fysisk alvorligt syge.

Heldigvis kan man få god og effektiv hjælp mod angsten. Behandlingen består oftest af samtaler med en psykolog eller psykiater, der lærer en hvad man skal gøre for at ”vinde” over angsten. Nogen kan ”nøjes” med 3 – 10 samtaler. Andre skal bruge lidt flere, før de har fundet ud af hvordan de kan håndtere angsten. Så de igen kan være sammen med andre mennesker, uden at gå i panik eller baglås.

Jeg tror dine forældre har brug for en chance mere , for at forstå. at det du fortæller dem er alvorligt? Og for at forstå, hvor meget du har brug for deres hjælp, til at få professionel rådgivning. Det kan du nemlig få, hvis du/I går til lægen, og fortæller hvordan du har det.

Så kan du få en henvisning til en psykolog/psykiater, der har specialiseret sig i at hjælpe unge med angstlidelser. Og hjælpen er oftest meget effektiv. Heldigvis.

Hvad tror du der ville ske, hvis du viste din mor dit brev og mit svar?

Tror du hun ville læse og forstå, at det var vigtigt at hun og din far søgte hjælp til dig? Og blive ked af, at hun ikke vidste hvor alvorligt det var, første gang du betroede dig til hende? Eller tror du hun ville afvise dig?

Måske kan I sammen tjekke Psykiatrifondens hjemmeside om angst? (se netadressen tidligere i svaret)

Og måske kan I sammen, kontakte deres telefonrådgivning (tlf. 3925 2525)?

http://www.psykiatrifonden.dk/det-goer-vi/telefonraadgivningen/laes-om-telefonraadgivningen.aspx

. Måske kan din mor ringe til dem, mens du sidder ved siden af, og så kan hun/I få rådgiveren til at fortælle mere om angst og socialfobi blandt unge. Og hvordan forældre bedst muligt kan hjælpe og støtte?

Vi vil altid gerne hjælpe dig. Og jeg er ked af, at du har skrevet forgæves et par gange. Desværre kan vi ikke nå at besvare alle brev. Men vi gør vores bedste for at nå så mange som muligt.

Heldigvis var du vedholdende og skrev igen. Det er jeg rigtig glad for at du gjorde. Du er stærk og super klog pige, som søger hjælp og ikke giver op. Hverken overfor os eller overfor dine forældre.

Du kan godt være MEGET stolt af dig selv (og jeg tror også dine forældre vil være meget stolte over deres stærke og kloge pige, når de opdager, hvad det er du gør for at passe på dig selv). For det er virkelig, virkelig imponerende. Især når du samtidig lider med en angst.  

Har du overvejet, om du måske også kunne prøve at chatte med os? Måske føles det anderledes end at tale i telefon, når det ”bare” er tekst man skriver til hinanden. Lidt ligesom en masse små korte breve til hinanden?

Jeg håber du – og måske dine forældre? – kan bruge mit svar til noget godt. Du kan også fortælle dine forældre, at de altid er velkommen til at kontakte vores forældretelefon. Vi vil nemlig også rigtig gerne hjælpe dem, med at forstå og støtte dig.

Hvis du en dag får lyst og mod til at chatte med os, så kan du evt. fortælle rådgiveren id-nummeret på dit brev. Du er stadig anonym, men behøver ikke forklare helt forfra.

Jeg håber, at du og dine forældre få talt om din angst igen , og på en bedre måde end første gang. Og at de ved at læse dit brev og mit svar – og ved at læse lidt på

http://www.psykiatrifonden.dk/soeg.aspx?SearchTerm=Angst

, finder en rigtig god måde at hjælpe og støtte dig.

For på en måde er en angstlidelse ikke andreledes end f.eks. en lungebetændelse. Man kan blive frisk igen, hvis man får hjælp – men man kan også få det virkelig dårligt, hvis man ikke får behandlet lungebetændelsen.

Ellers så skriv/kontakt til os igen. Så vil vi meget gerne hjælpe dig med, at finde en anden måde, at få den hjælp du har brug for og ret til.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat