Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forældre der bagtaler hinanden og skændes

Jeg har nogle forældre der er skændes det er ikke noget jeg synes er specielt fedt – suprise!
De er uvenner når de snakker sammen og ikke mindst når de ikke gør. Jeg taler nemlig med dem begge to (de er Ikke skilt), og når jeg gør det kommer dee nærmest altid en bemærkning om hvor dum den ene er i forhold til den anden. Jeg er træt af det! Jeg plejer bare ikke at komme med nogen bemærkning på det eller holde mig objektiv til det.

Så i dag da vi sad og spiste aftensmad, hvor mine søskende ikke var hjemme, startede de igen og hold nu kæft! Jeg sad bare stille spiste, og da jeg var færdig sagde jeg “Tak for mad, og den helt igennem fantastiske stemning der har været ved bordet i mellemtiden.”
Det har så resulteret i at min mor tror at jeg vælger side. Jeg ved ikke hvordan jeg får det stoppet – både min mors misforståelse og deres bagtale der går igennem mig. Jeg synes at jeg har været til bare at kigge dem i øjnene og sige OK eller skifte emne.

Mine søskende, som er lidt ældre end jeg, gør det samme med at vende det blinde øje til.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Jeg kan godt forstå, at det ikke må være særlig fedt at dine forældre ikke kan enes. Du fortæller, at dine forældre tror at du og dine søskende vælger side. Jeg kan godt forstå, at det må være hårdt.

Du viser, at du forsøger at holde dig udenfor deres skænderier. Det viser en styrke, at du ikke blander dig, men at du holder dig objektiv.

Du og dine søskende skal have det godt og føle jer trygge derhjemme. Det er dine forældres ansvar at passe på dig og sørge for at du har det godt.

Derfor får jeg også lyst til at fortælle dig, at det hverken er din eller dine søskendes skyld, at dine forældre er uvenner. Nogen gange kan de voksne bare have det lidt svært.

Jeg synes faktisk, det lyder til, at dine forældre godt kunne bruge noget hjælp. Både så de kan få det bedre med hinanden, og så I børn ikke bliver fanget midt i det hele.

Jeg kommer til at tænke på, om dig og dine søskende mon har snakket med jeres forældre om hvordan I går og har det? Måske I kunne forsøge at tale med dem om, hvordan I oplever dem og de bemærkninger de kommer med om hinanden. Mon det kan hjælpe at I alle søskende går til dem sammen – det er nemlig ikke et ansvar, du skal stå med helt selv. Hvad tænker du mon om at tale med dine søskende om den ide?

Måske det kan være svært at sige højt til dine forældre, hvordan I har det. Derfor kan en ide også være, at dig og dine søskende skriver et brev til jeres forældre. BørneTelefonen har lavet en guide til, hvordan man skriver et godt brev. Hvis du har lyst, kan du læse mere om det på linket Skriv det til nogen.

Jeg oplever andre unge, der skriver til BørneTelefonen og fortæller om, at deres forældre er uvenner. Derfor er du og dine søskende ikke alene. Der er andre der har det som jer.

Nogen gange kan det være godt at tale med en anden voksen, om hvad der sker mellem ens forældre. Jeg tænker på, om du mon har en god lærer, et tæt familiemedlem eller en helt tredje, som du også kan tale med?

Det kan måske være rart, at det er en person som kender dig og din familie godt. Måske det er en bedsteforældre, som ved hvordan dine forældres forhold er. Den person kan være med til at fortælle dine forældre om, hvordan deres forhold påvirker jeres familie. Har du mon mod på at tale med en, du føler dig tryg ved, om jeres situation?

Hvis du nu finder ud af, at det slet ikke bliver bedre, selvom du og dine søskende måske får snakket med jeres forældre. Så kan dine forældre faktisk få hjælp fra kommunen. Kommunen hjælper mange familier, som har det svært med fx skænderier.

Din lærer kan hjælpe dig med at kontakte kommunen, men vi kan også hjælpe dig med kontakt, hvis du ringer til os på BørneTelefonen på 116111.

Du har allerede vist, at du er god til at bede om hjælp. Det tænker jeg, er en styrke du kan bruge, hvis I søskende vælger at tale med jeres forældre sammen. Så dine forældre for fremtiden kan få et bedre forhold til hinanden og passe godt på jer.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat