Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forældre

Hej Jeg har det svært derhjemme med mine forældre.

Min mor er altid efter mig, og kun mig, og ikke min Søster.

Min søster har en slags sygdom, men kan ikke huske hvad den hedder. Men hun må alt, og jeg må ingenting, som om at jeg skal være den større Men jeg er 6 år yngre end hende, og det er altid hende som der for opmærksomheden. Men mit probelm er at der er ingen som der gider at hre på mig, især ikke mine forældre, de ingorere mig bare. De er kun stole hvis jeg for 4 eller 7 i noget, elleres er de ligeglade.

Jeg har overvejet at stikke af, men som person tør jeg ikke. Jeg har det ikke godt der hjemme, jeg er hele tiden sur på min far, for det er ham som der ikke gider noget. Jeg kan ikke sigde at det er min mor som ingoere mig, for hun har 4 arbejde, så kan ikke bereng hende. Men min far er ikke stolt over hvad jeg gerne vil.

Jeg har tænkt mig at blive pædagog, men han vil hellere have haft en dreng dengang. Jeg føler lidt nogen gange at jeg bare var et ups dengang, jov jeg havde mere kærlighed og omsorg der jeg var mindre, men det er ændret. Jeg har også en bror, men han er lige flyttet hjemmefra.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej,

Tak for dit brev. Det er godt at du har skrevet til BørneTelefonen, for det lader til at du har mange svære ting at tumle med hjemme. Jeg synes du er god til at fortælle hvordan du har det, og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig, så du kan få det bedre med at være hjemme, og  ikke får lyst til at stikke af.

Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af at du måske føler dig lidt alene. Du fortæller at din mor og far er meget efter dig, og ligefrem er ligeglade eller ignorerer dig. Samtidig får din søster meget af opmærksomheden og får lov til mere end dig. Det må ikke være en rar situation for dig at være i.

Måske har du svært ved at få opmærksomhed fra din mor og far, fordi din søsters sygdom er kommet til at betyde så meget i jeres familie? Måske føles det hele svært, fordi du ved, at dine forældre ikke ser ting fra din side? Det kan også være, at du og din familie bare ikke er gode til at tale om ting, der er svære for tiden ….

Der kan være så mange grunde til, at man i en periode taler dårligt sammen i familien. Du skriver i dit brev, at det har været anderledes engang. Derfor tror jeg også på, at det kan betyde noget for dig at få talt med dine forældre. De har behov for at vide, at de også skal se og høre på dig.

Jeg kommer til at tænke på om du mon har nogle voksne i dit netværk, som du kan tale med, udover dine forældre?

Hvordan er dit forhold til din storebror, som ikke længere bor hjemme? Måske kan han genkende noget af det, du fortæller. For han er jo også vokset op med en syg søster. Hvis du plejer at tale godt med ham, kan han måske give dig forslag til, hvad du kan gøre.

Eller hvad med dine bedsteforældre? Er der nogle af dem, som du kan bruge? For nogle unge kan det fx være en mulighed at tage fat i en mormor, der kan hjælpe med at få sagt nogle af de ting, der føles svære. Hvis du ikke er tæt med nogle af dine bedsteforældre eller andre familiemedlemmer – så skal du ikke give op.

Det er altid en mulighed at prøve at tage fat på en lærer på skolen. De kan muligvis hjælpe dig med ‘at få hul igennem’ til dine forældre, så de blive mere opmærksomme på, hvad du har behov for.

Som barn kan det være meget overvældende at tale med sine forældre eller andre voksne. For man kan være vant til,  at man ikke bliver forstået. Derfor gælder det om at finde et godt tidspunkt, hvor der er tid og ro. Det kan for eksempel være, når man kører i bil sammen – eller hvis man står alene og venter på bussen samme med sin mor. Det er godt at vælge et tidspunkt, hvor man ikke skændes eller er sure på hinanden.

Det kan også være en god ide at tale med en rådgivning. Jeg ved at mange unge har følt sig hjulpet hos Headspace Her kan du tale med en en voksen, der ved noget om at have svære perioder i livet. Her kan du tale med den samme rådgiver flere gange. Når du fortæller om din familie og din hverdag, kan I måske sammen få flere ideer til, hvad du kan gøre.

På samme måde kan du ringe ind til os på tlf. 116 111, vi vil også rigtig gerne tale med dig.

Du har været god til at sætte ord på dine tanker i dette brev, og jeg håber at du vil fortsætte med at fortælle om dine tanker til dine forældre eller andre voksne.

Ved at skrive dit brev til BørneTelefonen, er du godt på vej. Flot klaret.

De bedste hilsner og varme tanker fra BørneTelefonen

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat